Tekst Martin Wex
Hængslerne piber, da jeg skubber den gamle, tunge trædør op og glider ind i auditoriet. Det er mandag morgen. Klokken er fem minutter over ni, og rundt omkring i det store lokale sidder unge mennesker fra hele verden bøjet over deres pulte, travlt optaget af at løse den opgave, de har fået. Den skal afgøre, hvilken klasse de skal gå i. Jeg smyger mig uden om bordene op til katederet, får en opgave stukket i hånden og finder mig en ledig plads ude i siden.
Det er første dag på El Colegio de Españia i Salamanca. En af Spaniens bedste og billigste sprogskoler, der har til huse i nogle smukke, gamle bygninger fra middelalderen. Jeg har sat mig for at lære spansk og er derfor taget ned blandt spanierne selv. Jeg kan lidt spansk i forvejen fra det kursus, jeg tog hos AOF i Svendborg, men det er ved at være et stykke tid siden, så der ligger et stort stykke arbejde foran mig.
Opgaven, jeg har fået, volder mig da også visse kvaler. Jeg kender meget lidt til grammatik og må for det meste gætte mig til svaret. Det lykkes mig dog at svare rigtigt på en tredjedel af spørgsmålene, og det er nok til at komme på niveau 2A for de falske begyndere. Et niveau hvor man starter fra bunden, men går hurtigt frem. Vi er ni i klassen. De andre er fra Japan, Italien, Frankrig, Holland og USA. Fem piger og fire drenge.
Træning i at lytte og forstå
Alle lærerne på skolen er kvinder. Kun direktøren er en mand. Vores lærer - Maribel - er en sød, ung kvinde på 32 år, der forgæves forsøger at holde ro i en klasse af meget snakkesalige elementer. Det lykkes hende kun delvist at holde orden, men vi når de ting, vi skal. Undervisningen begynder klokken ti, medmindre man har valgt specialkurset, hvor der er en times storholdsforelæsning om spansk kultur mellem ni og ti. Specialkurset koster 300 kroner mere, men er til gengæld en rigtig god træning i at lytte og forstå. Og så er der færre elever i klasserne.
Ude i klasserne starter dagen med at rette opgaver fra dagen før. Der kan godt være en del at lave hjemme, men det er aldrig værre end, at der også er tid til at gå i byen om aftenen. Efter en times tid er der en kort kaffepause, hvor man kan snakke om nattens udskejelser og samle kræfter inden der står grammatik på programmet.
Grammatik har et blakket ry, men det er nu ikke så slemt, som det lyder. En time hver dag er ikke for meget at investere i noget, der er så centralt for at tale et sprog korrekt. 12.30 er der en halv times pause og til sidst er der samtaletræning, som gerne bliver kombineret med en eller anden form for leg. Det er dagens højdepunkt, og nødvendigt, hvis man skal kunne bevare koncentrationen. Klokken 14 ringer det ud, og så er den skoledag forbi.
Efter skole er det med at komme hjem, hvis man bor hos en familie, for frokosten står allerede på bordet. I Spanien har folk en anden døgnrytme end i Danmark, og det indebærer blandt andet, at frokosten er dagens hovedmåltid. Den bliver indtaget klokken to-tre stykker. Hos "min" familie stod den på salat til forret, kød af en art med enten bønner, ris, pasta eller kartofler til og så melon til dessert. Hver dag. Dejligt!
Efter frokost var der dømt siesta for familiens vedkommende, mens jeg i stedet læste lektier og gjorde forsøg på at fordøje de store mængder mad, jeg lige havde fyldt min mave med. Klokken fem gik turen tilbage til skolen til endnu en times samtaletræning. Denne ekstra time er ikke obligatorisk og koster ca. 500 kroner om måneden, men den er et fremragende supplement til den almindelige undervisning. Nogle nøjes endda med denne ene time om dagen, men det er kunde mest øvede, der kan tillade sig det.
Ved sekstiden, når timerne er forbi, er der ved at komme liv på gaden igen. Butiksejerne slår dørene op efter nogle timers siesta, og funktionærerne får så småt fri fra arbejde. Jeg tager hen på Plaza Mayor (rådhuspladsen)for at møde nogle af de andre fra skolen. Der er et godt sammenhold på tværs af klasserne, så der er altid nogen at gå ud med.
Vi sætter os ved et bord på en af de mange cafeer, der omkranser pladsen og bestiller en kop kaffe. Og så går tiden ellers med at snakke om os selv og vore hjemlande. Det kan der gå lang tid med, for selvom verden bliver mindre og mindre dag for dag, så er der stadig så store forskelle mellem nord og syd og på øst og vest, at der er masser at fortælle og diskutere.
Dagene går deres gang. Skoletiden og byturene ligner sig selv, men dagtimerne bliver brugt til andet end at hænge på cafe. Ofte går turen til en swimmingpool, som en by med dagtemperaturer over 30 grader og 500 kilometer til stranden er nødt til at have mange af. Salamanca har syv. Andre dage står den på fodbold eller basket, og der er naturligvis tid til både shopping og sightseeing.
Efterhånden finder man sammen med dem, man swinger bedst med. Jeg var for det meste sammen med Marie fra Frankrig og Tine fra Holbæk. Selvom man tager til udlandet for at møde mennesker fra andre kulturer, kommer man altså også godt ud af det med de andre danskere.
Klokken ni om aftenen er det hjem i lejligheden igen, for nu er der dækket op til middag. Det sene middagsmåltid består som oftest af pizza, noget skinke, bøf eller lignende. Med vand og brød til og så yoghurt til dessert.
Og så er det ellers tid til at slå mave igen og se lidt spansk tv, inden turen går ud i det vilde natteliv, der ikke kender synderlig forskel på tirsdag og lørdag. Alle barer og diskoteker har åbent til sent om natten for at servicere de mange udlændinge. Mødested og -tid er altid det samme: Plaza Mayor klokken halv tolv. Efter et par spanske øl og et glas sangria på en bar er man klar til at gå ud at danse til klokken tre på ugedage og klokken otte-ni stykker i weekenden.
Det kan være lidt hårdt at komme op og i skole, men hvis man giver den en skalle i byen om aftenen, kan man næsten være sikker på at få det igen i form af venner for live. Til gengæld går det utvivlsomt ud over udbyttet af undervisningen, så man gør klogt i at beslutte sig for, hvad det er, man vil med opholdet, inden man kaster sig ud i det vilde natteliv.
I weekenden er der mulighed for at tage på ekskursioner arrangeret af skolen. Ekskursionerne går til byerne i omegnen: Burgos, Leon, Segovia og mange andre og har alle en velinformeret lærer fra skolen med som guide. Jeg var med på en enkelt ekskursion til Burgos på en søndag, hvor jeg ikke havde sovet om natten.
Det var ikke nogen succes. Men det skyldtes nu også, at Burgos er en temmelig uinteressant by, og at det var temmelig koldt den dag. Hvis man tager det lidt med ro aftenen før og klæder sig ordentlig på, kan man sikkert få meget stor glæde af ekskursionerne.
Efter fire ugers kursus kunne jeg forlade skolen med et niveau i spansk, jeg er mere end tilfreds med, men jeg var nu heller ikke den, der gik mest i byen i løbet af ugen. Til gengæld vendte jeg heller ikke hjem med et væld af venner, men de to piger, jeg lærte at kende, håber jeg, er mine venner for livet.
5 gode råd
1. Den billigste og letteste måde at komme til Salamanca på er at flyve, men da der ikke er nogen lufthavn i Salamanca, må man flyve til Madrid. Virgin Express har en daglig afgang til Madrid via Bruxelles og en returbillet koster fra 1600 kroner alt inklusiv.
2. Bøger: Sørg for at få en god ordbog med derned. Gyldendals røde kan anbefales, mens Gads' stribede ikke er omfattende nok. Den kan til gengæld være god at have med i lommen. En grammatikbog med bøjninger af samtlige spanske verber er uundværlig, men det kan bedst betale sig at købe den dernede, hvor den ikke koster mere end 60 kr. De bøger, der bliver brugt i undervisningen, koster cirka 250 kr. i alt. Men det er ikke alle bøger, man har brug for, så vent med at købe bøgerne, til behovet opstår.
3. Aftenkursus i Danmark: Hvis man ikke har nogen forkundskaber i spansk, kan det være en god ide at tage et aftenkursus herhjemme først, så man lige lærer de mest basale gloser og grammatiske regler, inden man tager af sted. I Spanien foregår al undervisning på spansk (i høj grad, fordi lærerne ikke taler andet!).
4. Lejlighed: Vælg at bo i delelejlighed med andre udlændinge, hvis du primært tager af sted for at feste og få nye venner. Det giver en god base af folk at gå i byen med. Og det er i byen og derhjemme at venskaberne bliver skabt. Ikke i skolen.
Familie: Vælg at bo hos en spansk familie, hvis du vil opleve livet i Spanien på nært hold. Det giver mulighed for at tale spansk, også når du ikke er i skole. Det bedste er dog, at man kan spise den gode spanske mad, som den bliver lavet af en ægte spansk husmor. Og vælg endelig helpension så du får frokosten med.
5. Ankomst og varighed: Det kan anbefales at ankomme den første mandag i en måned og blive i mindst fire uger. Der bliver nemlig dannet nye klasser hver måned, og i løbet af de efterfølgende fire uger bliver samtlige grammatiske tider gennemgået i en logisk rækkefølge.
