To tidligere deltagere fortæller...

Santa Catarina
To tidligere deltagere fortæller om deres oplevelser i en lille landsby, hvor de deltog i et vaccinations-program.

"Vi deltog i en vaccinationskampagne i en lille landsby tæt ved Antigua. Kampagnen blev arrangeret af sundhedsklinikken i landsbyen og gentaget med jævne mellemrum. Vi skulle lette arbejdet for to guatemalansk sygeplejersker, der gik fra hus til hus i landsbyen. Sygeplejerskerne gav børnene vaccinationer, mens vi udfyldte sundhedsrapporter og gav information om kolera. Vi uddelte også generelt informationsmateriale om sundhed og hygiejne. Arbejdet blev udført i løbet af et par uger. Vores tilstedeværelse betød, at der var mere tid til at tale med landsbybeboerne, ligesom kvaliteten af behandlingen blev øget.

I enkelte tilfælde modsatte mødrene sig vaccinationer af deres børn. Det var så nødvendigt at forklare dem vigtigheden af vaccinationerne og børnenes ret til et godt helbred. Den øgede kontakt med folk betød, at sundhedskampagnen fik meget større resultater end ellers opnået.

Kampagnen var en stor succes, og det har været en stor oplevelse at deltage i den. Vi har opnået en virkelig god indsigt i aktiviteter på sundhedsområdet og samtidig et unikt kendskab til livets gang i de små guatemalanske landsbyer."

Isabelle fra Schweiz fortæller...

Fundalago, Los Humitos, Amatitlan
Jeg ankom til Los Humitos d. 26. maj 2002. Isabel, fruen i huset, bød mig velkommen, og jeg fik straks tildelt mit værelse, der var temmelig stort med to senge og en kommode.

Savino, faderen i huset, arbejder i marken og derudover i en svømmehal. Isabel har taget kurser i medicin to eftermiddage om ugen og modtager derfor ofte personer i huset, der har brug for at blive helbredt.

Det er meget vigtigt at kunne lide børn for at leve her. Udover familiens to børn kommer der nemlig mange fætre kusiner og venner fra 1-16 år hver dag, og de tager megen energi. Derudover har familien køer, svin, ænder, haner, hunde og katte, så man skal helst også kunne lide dyr. Livet er meget simpelt. Der er ikke noget særligt i landsbyen, kun 2-3 småbutikker, og den nærmeste by (Amatitlan) ligger en time væk i bus. Familien er meget åben og lærer gerne fra sig af alt det, de ved. Jeg lærte at tartear, lave guatemaltesisk mad og at hækle. Der er også mulighed for, at følge mændene i marken, hvor der dyrkes kaffe, majs, bønner osv.

Efter at have talt med den lokale skoledirektør fik jeg ansvaret for at undervise i engelsk til tre skoleklasser hver dag fra 8 til 11.30. Det var et meget interessant arbejde, for jeg fik helt frie hænder til at tilrettelægge undervisningen, som jeg ville. Børnene var meget ivrige efter at lære,
men eftersom klasserne er meget store (fra 38 til 54 børn mellem 6 og 13 år) er det engang imellem svært at fastholde alles opmærksomhed. Udover dette arbejde hjalp jeg engang imellem en kvinde fra Amatitlan (Doña María Pedro) med at undervise børnene i Los Humitos og andre landsbyer i at dyrke jorden.

Til de, der ønskede det, var der derudover kurser i håndarbejde og madlavning samt information omkring miljø og menneskerettigheder. Jeg er
sikker på, at der også er mulighed for at give disse mennesker engelsk-undervisning. Man skal blot tale med skoledirektørerne.

Jeg havde virkelig svært ved at tilpasse mig den første uge, men da mit ophold var slut efter en måned, havde jeg ikke længere lyst til at vende tilbage til Antigua. Personligt gav oplevelsen mig meget, men især i forhold til at lære og forstå det guatemaltesiske liv udenfor Antigua. Jeg lærte mere på en måned i Los Humitos end på fem måneder i Antigua.

Chimaltenango en morgen på et center for enlige mødres børn...

Jeg arbejdede på et center for dårligt stillede børn - Centro de Bienestar Social - og var bl.a. med til at male en legesal. På stedet er der en børnehave, som forældrene betaler 3 quetzales (ca. 3 kroner) for om måneden. Børnene får tre måltider om dagen. En morgen, hvor jeg skulle i gang med arbejdet, var den lille dreng med arm i gips der ikke. De ansvarlige undrede sig over hans fravær. De forklarede, at moderen ikke havde villet lade hans bror på 4 år og søsteren på 2 år komme på centeret, og spurgte, om jeg ikke ville med hjem til familien, for at tale med moderen om det. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Vi gik igennem et dårligt kvarter, hvor der lå en mængde affald på gaden.

I huset fandt vi drengen og hans to små søskende, meget beskidte og kun halvt klædt på. Den mindste pige led a diarré. Moderen var der ikke. Vi gik ind i rummet. På gulvet af stampet ler lå der nogle gamle gryder og et par hårde majstortillas. Der var ingen møbler, kun to træsenge. Hvor der lå noget gammelt tøj, der tjente som madrasser.

Vi besluttede os til at klæde børnene på, og tage dem med hen på centeret. Det var en større opgave at finde noget rent tøj til dem. På vejen ud med de tre børn ved hånden, mødte vi naboen. Hun fortalte, at moderen ofte ikke kom hjem før kl. 10 om aftenen og at børnene var overladt til sig selv hele dagen uden at få noget at spise. Hver aften hørte hun børnene begynde at græde, når moderen kom hjem."

Joan fortæller...

Nuestros Ahijados
“I går startede jeg på mit frivillige arbejde på projektet “Nuestros Ahijados” lige udenfor Antigua, ca. tyve minutters gang fra Parque Central. Det ligger i en lille forstad til Antigua, San Felipe de Jesus. Jeg har fået en bunke unger at holde styr på nu, og det er ganske fantastisk!!! Hvert barn har en sponsor, der for 25 dollars om måneden sørger for, at de kan komme i skole. Barnet må så til gengæld sørge for ikke at droppe ud, for så mister de retten til at være på stedet, og til fortsat at have en sponsor. Og det er virkeligt fantastiske børn!

I går hjalp jeg lille Maria de Lourdes Peres Hernandez med at skriv fire sider med bogstavet “O”. Da vi endelige var færdige, følte hun sig enormt knyttet til mig, og hun sang “ovales ovales ovales” resten af eftermiddagen. Dagene er delt således op, at de starter klokken 14.00 med at komme på centeret, og klokken 14.15 skal de så begynde at lave deres lektier i en sal, der stadig er under ombygning. De sidder på plasticstole, ved borde, der er bygget af fire sten og en plade.

Selvom det godt kan være lidt svært at få dem til at begynde at lave deres lektier i starten, ender det som regel med at de får dem lavet tids nok til at komme ud at lege klokken 15.00. Efter et kvarters pause skal de så enten lave deres lektier igen, hvis de da har flere, eller også kan de gå til klasseværelserne (fra 1. til 7. kl.), hvor der er et par lærere der prøver at putte lidt kreativitet ind i deres undervisning. Det guatemalanske skolesystem er endnu meget med at kopiere og lære udenad, men det forsøger de altså at ændre på her.

I går lavede vi fx nogle dåser om til musikinstrumenter, overklistret med blomster, papir og tegninger. En anden volontør skulle holde op i går, og børnene stillede sig med deres interimistiske instrumenter og spillede for hende, mens de sang. Det var ganske rørende! Især fordi de er så glade hele tiden, smiler og ler, og kaster sig rundt i leg.

Men dog, hvis de ikke gider lege med de andre, kommer de over til os og lægger vores arme om sig. De hilser os altid med omfavnelser og kindkys, selvom vi kun har været der i to dage. Det er virkelig godt at de har dette sted at komme til, for i tre timer at glemme deres hårde hverdag. I dag kørte vi i en lille bitte bil uden bagsæde med 10 unger, Tina, jeg og vores ekskursionsfyr Jean-Pierre til nogle ruiner i Antigua. Her løb vi omkring i græsset, og pigerne satte blomster i mit hår, og flettede Tinas i en ret speciel frisure.

Bagefter tog vi hen til en legeplads, hvor de slappede af, mens vi gyngede dem, og svingede dem rundt på en eller anden dødsmaskine af en legeting. (Disse tingester, hvor du sidder i den, og nogle udenfor kører den rundt hurtigere og hurtigere, pyha jeg blev svimmel bare af at se på dem!) På et tidspunkt kom skopudserdrengene også derned, og flere af dem jeg kender fra Parque Central, så det var jo hyggeligt. Børnene er bare så imødekom-mende, velopdragne og søde, men det kan godt være udmattende at være sammen med dem i tre timer.

Men jeg tror kun det er de første dage. Klokken 16 er der en snack til børnene, og i disse dage er der kyllingesuppe, kiks og selvfølgelig den daglige vitaminpille, som jeg står for at uddele. Nogle af børnene snupper to, og blinker til mig, og det kan jeg jo ikke stå for, særligt ikke når det er sundt.
Kyllingesuppen er ikke videre lækker, der ligger store tæer i den, men den er stærk og sund og børnene sluger det hele.

Hjemme får de måske ikke nær så meget til daglig, og det er rart at se dem ligge i græsset bagefter og holde sig på maven, mens de ser op i skyerne og måske synger en sang. Jeg tror helt sikkert, jeg bliver glad for at arbejde på dette projekt, ”Nuestros Ahijados”.

Johanna fra Sverige fortæller...

Open windows
På morgenen arbetade jag på sjukhuset Hermano Pedro, där jag hjälpte till med matning, renbäddning av sängar, leka med barnen, tog vissa av dem till parken. På eftermiddagarna och en vecka heldagar arbetade jag på ventanas abiertas(open windows) ett bibliotek i byn san miguael dit barnen kom för att få hjälp med läxs läsning elelr bara ville lägga ett puzzel. Det fungerade mest som en fritidsgård. Vissa kunde ej alfabetet vilket vi hjälpte dem med.
Vissa äldre skolbarn kom i för att leta uppgifter dehade fårr från skolan att lösa till dan efter. Vi hade ett slags mutnings system dar barnen fick poäng nar de läste en bok eller ännu bättre svarade på frågor efter att ha läst en bok. Efter att ha samlat i hop ett visst antal poäng kunde de välja en sak ur våran låda som var fullpackad med leksaker och spel.

Vi hade även engelska lektioner varje eftermiddag där vi lärde dem lättare engelska fraser och ord, vi lekte även lekar så som färgleken, där vi sa en färg på engelska som de sedan skulle hitta en stol som hade samma färg och sätta sig på. Den som var sist med att hitta en stol med den färgen vick inte vara med och leka mer den omgången.(likt hela havet stormar).

Søren fortæller...

Hej, så er jeg kommet hjem igen, var en helt vildt flot oplevelse som jeg ikke angrer på for noget. Skulle bare ønske at tiden ikke havde gået så stærkt. Følte mig riktig tilpas i Antigua med dets gamle kolonihuse og avslappede livsstil. Var også et godt faglig oplegg med spansk undervisning i 1-1 format, som jeg tror at jeg specielt nød godt av. Gjorde det ihvertfall meget lett at lære sproget som jeg nu snakker meget godt.

Nu da jeg er kommet hjem har jeg også fået se man ved at have været i Udlandet i mindst 6 måneder for så at få ekstrapoeng på sin søgnad til videreuddannelse. Det kunne i måske også reklamere for fremtidige studenter, vil sikkert gære det mere attraktivt at rejse i det hele taget.

Mia fortæller.....

Jeg havde et fantastisk ophold i Guatemala, havde en fantastisk lærer, et fantastisk arbejde og en helt fantastisk familie. Jeg var rigtig ked af at skulle af sted, men jeg er sikker på at jeg vender tilbage! Jeg så nogle andre projekter end lige der hvor jeg arbejdede, og det fik mig til at ville komme tilbage.
Veronica-familien er en helt fantastisk familie, som jeg varmt kan anbefale til alle der vil til Antigua! Men jeg vil gerne komme tilbage når jeg er uddannet, for så føler jeg, at jeg kan gøre mere..

» Top

Jeg har haft tre fantastiske måneder i Guatemala! Alt hvad I har stået for har været virkelig godt: Afhentningen i lufthavnen gik fint, jeg blev indlogeret hos den bedst tænkelige værtsfamilie og skolen var rigtig effektiv; jeg lærte hurtigt et rimeligt spansk. Projektet som jeg arbejdede på var ikke et af de projekter som Exis havde foreslået, jeg hørte om det fra andre danskere. Det var et rigtig godt projekt, hvor jeg underviste på en skole ti minutter uden for Antigua.
Tak for jeres mange svar, jeg har haft en stor stor oplevelse!!

» Top