 |
 |
 |
 |
|
Forside » Latin Amerika » Guatemala |
|
|
| |
|
|
|
| |
Guatemala |
|
|
| |
|
|
|
| |

Tilmelding Guatemala
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER. |
|
|
| |
|
|
|
| |
| Introduktion Guatemala |
| Befolkning: |
10.3 mio |
| Hovedstad: |
Guatemala City, indbyggere ca. 2.7 mio |
| Møntfod: |
Quetzal (1 Quetzal = ca. 0,74 kr) |
| Styreform: |
Republik parlamentarisk demokrati |
| Tid: |
Dansk tid minus 7 timer |
| Nabolande: |
Mexico, Belize, Honduras |
|
|
|



























|
| |
|
|
| |
http://www.iproof.dk |
 |

Husk at tænde for lyden! |
|
| |
|
|
| |
Introduktion |
|
| |
|
|
| |
Sprog- og arbejdsprogrammet kombinerer spanskundervisning og frivilligt arbejde i sociale institutioner, fx det lokale Røde Kors, mindre projekter i landsbyerne eller arbejde med gadebørn, fysisk og/eller psykisk handicappede eller nationalparker.
Det frivillige arbejde er en enestående mulighed for at opleve landet, kulturen og befolkningen på nærmeste hold samtidig med, at du gør et meningsfuldt arbejde til gavn for den lokale befolkning.
For at deltage skal du være selvstændig og udadvendt, fyldt 18 år og have lyst til og mod på at arbejde som frivillig. Du kan se en video via følgende link: http://www.iproof.dk/guatemala.wmv
Du kan naturligvis også vælge udelukkende at deltage i den intensive spanskundervisning.
|
|
| |
|
|
| |
Landet
Guatemala er et meget smukt og frodigt land. Det grænser op til Mexico mod nord og til El Salvador og Honduras mod syd. Landet har desuden naturlige grænser mod Stillehavet og det Caribiske hav.
Guatemala har Mellemamerikas højeste og mest aktive vulkaner, de mest imponerende mayaruiner, og herudover er det landet med den største indianske befolkning. Ca. 40 % af befolkningen er indiansk og fordelt på 22 folkeslag. Hver gruppe taler deres eget sprog, men størstedelen taler også spansk. Specielt de unge behersker spansk, mens den ældre del af befolkningen eller beboere fra fjerntliggende landsbyer har større problemer med at klare sig på spansk. Størstedelen af mayaindianerne bibeholder stadig deres traditionelle tøjstil og klæder sig i fantastiske farvestrålende, hjemmevævede dragter. Hvert folkeslag har sin karakteristiske klædedragt, væveteknik og specielle broderi. Med dets umiddelbare skønhed, frodighed og interessante indianske kultur tiltrækker landet mange unge rejsende og turister.
|
|
| |
|
|
| |
Bag facaden
Bag facaden af det "evige forår" gemmer der sig dog en barsk virkelighed. Størstedelen af befolkningen lever i dyb fattigdom og er ofte ikke i stand til at opfylde deres basale behov. Levealderen er på ca. 65 år og børnedødelig-heden på 70 ud af 1000.
Ca. 40 % af befolkningen har ikke adgang til sikkert rent drikkevand. Analbetismen er på 44 % blandt mænd og 52 % blandt kvinder. 78 % af bønderne ejer 10 % af jorden. Udover de fremherskende sociale problemer har den indianske befolkning også oplevet en stærk politisk undertrykkelse. Det ene militærdiktatur har afløst det andet gennem årene, med en voldsom undertrykkelse af den indianske befolkning til følge. I protest mod diktaturet og som et forsøg på at vælte det blev de første guerillagrupper dannet i 1960. Guerillaen søgte tilslutning blandt den indianske landbefolkning og opnåede den også i nogen grad.
I 1982 fik guerillaen således en del magt og kontrollerede store dele af landområderne. En systematisk undertrykkelse fra militærets side blev igangsat for at knuse oppositionen. Hele landsbyer blev brændt ned og store massakrer fandt sted. I løbet af to år blev 40.000 mennesker dræbt, 420 landsbyer slettet af landkortet og 250.000 sendt på flugt til bl.a. Mexico. 1 million blev gjort til flygtninge i deres eget land.
Forholdene i dag er noget roligere, hvor en civil regering styrer landet på formel demokratisk vis. En stor del af flygtningene er vendt tilbage fra Mexico for at genopdyrke deres marker og skabe sig et nyt liv i deres hjemland. De håber på fred og økonomisk fremgang.
|
|
| |
|
|
| |
Sikkerhed
Urolighederne og landets barske historie bør ikke afholde dig fra at besøge landet. Generelt er Guatemala et sikkert sted at rejse og opholde sig i. Lokalbefolkningen er utrolig venlig og gæstfri. Afholder man sig fra at blande sig i politik og bruger sin sunde fornuft, er der ingen grund til nervøsitet. Guatemala er Mellemamerikas absolut mest yndede og populære rejsemål.
|
|
| |
|
|
| |
Antigua
I timen før daggry kan du af og til høre lyden af hestevogne, der drejer om hjørnerne i Antiguas brostensbelagte gader. De lokale genkender lydene som spøgelserne fra de spanske erobrere fra dengang, Antigua var hovedstad i Guatemala. Antigua er fuld af den slags spøgelser og historier, og det er med til at give byen den sjæl, der har gjort den kendt og elsket i hele verden.
Antigua, der i dag har ca. 30.000 indbyggere, blev grundlagt i 1542. Byen ligger 1500 meter over havets overflade i en smuk, grøn dal, ca. 45 km. fra Guatemala City. Brostensgaderne, de imponerende kirker, paladser og koloniale bygninger, hvoraf mange forfalder pga. mangel på vedligeholdelse, gør byen unik i Mellemamerika.
Tre vulkaner indrammer byen, og i klart vejr giver det en fantastisk udsigt fra hvert gadehjørne. Klimaet er meget behageligt. Der er sædvanligvis 20-25 graders varme i dagtimerne. Sidst på eftermiddagen eller først på aftenen falder temperaturen. Restaurerede koloniale
bygninger fungerer nu bl.a. som caféer og restauranter. Det er imponerende bygningsværker med massive træsøjler, der bærer store balkoner og rummer hyggelige patioer med et væld af blomster og planter. Her kan man sidde nogle timer over en kop kaffe og betragte menneskelivet, nyde atmosfæren, skrive et brev eller læse en god bog.
Midt i byen findes den store brostensbelagte, koloniale plads, hvor folk fra de omkringliggende landsbyer dagligt sælger deres vævede tekstiler, tæpper og lignende. Markedet om søndagen på pladsen er et rent farveorgie. Udover vævede stoffer i alle farver og mønstre sælges alt lige fra børster og toiletpapir, eksotiske krydderier, grøntsager, frugter og blomster til kyllinger, stegte majs og kandiseret slik.
|
|
| |
|
|
| |
Underholdning
På grund af den unikke arkitektur og det behagelige klima er Antigua et meget besøgt sted. Det betyder underholdningsmuligheder udover det sædvanlige. Der er dansesteder, hyggelige caféer, hvor rejsende mødes, biografer etc. Er du træt af brune bønner og majs-tortillas, findes der internationale spisesteder, der serverer alt fra store frugtsalater med müesli og yoghurt, til fondue og boeuf bourgignon og en fransk ostedessert med et glas rødvin til. Du vil her kunne møde lokale og andre udlændinge og for en stund diskutere andre ting end spanske verber.
|
|
| |
|
|
| |
Årstider
Guatemalas tropiske klima gør, at temperaturerne er relativt høje året rundt. De afhænger dog af hvor i landet, man befinder sig. Mens der ved strandene og i lavlandsområderne er fugtigt og varmt, er temperaturerne i højlandet mere ustabile. De kan svinge helt fra 30 grader om dagen og ned til 5 grader om natten.
I regntiden, der strækker sig fra maj til september, skinner solen som regel indtil klokken 16 om eftermiddagen, hvorefter voldsomme regnskyl forvandler gaderne til floder. December og januar er de koldeste måneder, marts og april de varmeste.
Guatemala City har dagtemperaturer på omkring 25-30 grader året rundt.
http://www.weather-forecast.com/locations/Guatemala.shtml
|
|
| |
|
|
| |
Skolen
Skolen, der en af de få officielt anerkendte i Antigua, ligger i en mindre, hyggelig kolonial bygning. Atmosfæren på sko-len er international med studerende fra hele verden. De studerende undervises i den luftige patio, og der er på kontoret kaffe og mineralvand.
|
|
| |
|
|
| |
Undervisningen
Undervisningen er på forskellige niveauer fra absolutte begyndere til avancerede. Med 20 lektioner om ugen og maksimum 4 studerende pr. klasse får du en højintensiv undervisning, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes sprogkundskaber.
Vægten i undervisningen bliver fortrinsvis lagt på det talte sprog. Lærerne er vant til at undervise i spansk som fremmedsprog. Efter undervisningen vises der enkelte dage film. På skolens opslagstavle noteres aktiviteterne.
|
|
| |
|
|
| |
Indkvarteringen
Du indkvarteres hos en guatemalansk familie og får tre måltider om dagen, mandag-lørdag. Du får dit eget værelse og adgang til bad og toilet. At bo hos en familie er en enestående mulighed for at praktisere dit spansk og få et indblik i en guatemalansk families dagligdag. De fleste familier har flere studerende boende.
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
Sprogprogram
Dette program giver den studerende mulighed for at lære sproget og følge med i en guatemalansk families dagligdag. Du modtager en højintensiv undervisning med 20 lektioner om ugen med maksimum 4 studerende pr. klasse. Der er kursusstart hver mandag og afhentning i lufthavnen, søndagen før.
|
|
| |
|
|
| |
Pris sprogprogram
20 lektioner ugentligt
|
Uger |
Pris |
Uger |
Pris |
2 |
3.125 |
6 |
5.525 |
3 |
3.725 |
7 |
6.125 |
4 |
4.325 |
8 |
6.725 |
5 |
4.925 |
9 |
7.325 |
|
|
|
| |
|
|
| |
Inkluderet i prisen
- Modtagelse i lufthavn.
- Indkvartering hos en guatemalansk familie med helpension, 3 daglige måltider mandag-lørdag.
- 20 lektioners sprogundervisning mandag-fredag.
- Filmforevisninger og aktiviteter på skolen.
- Salsa og Merengue dansetimer.
- Udflugter mod betaling af transportpris.
- EXIS håndbog før afrejse.
|
|
| |
|
|
| |

Tilmelding Guatemala
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER. |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
Sprog- og arbejdsprogram
Der tilbydes forskellige former for frivilligt arbejde kombineret med minimum 2 ugers sprogundervisning. Nybegyndere i spansk. skal følge minimum 4 ugers spanskundervisning. For at deltage i et arbejdsprogram skal du være fyldt 18 år. Arbejdsopgaverne kræver fleksibilitet, modenhed, initiativ og gå-på-mod. Der er bl.a. mulighed for arbejde ved det guatemalanske Røde Kors, arbejde med ældre, gadebørn samt fysisk og psykisk handicappede.
Det er desuden muligt at deltage i forskellige projekter i de omkringliggende landsbyer eller i Guatemala City. Du starter dit ophold med min. 2 ugers sprogundervisning med indkvartering hos en værtsfamilie med helpension.
Derefter arbejder du frivilligt i minimum 4 uger. I forbindelse med arbejdsformidlingen vil der være samtaler med skolens koordinator, hvor du forberedes på de kommende arbejdsopgaver. Disse møder er obligatoriske.
Du har her lejlighed til at få et mere detaljeret indblik i de forskellige arbejdsmuligheder, få svar på dine spørgsmål og i det hele taget at forberede dig på det frivillige arbejde.
Endvidere besøges stedet, hvor du skal udføre frivilligt arbejde. Der er dog nogle institutioner, som ikke tillader besøgende ud fra det synspunkt, at børnene ikke skal betragtes som ”turistattraktioner”.
Bemærk venligst, at der er mulighed for at arbejde sideløbende med undervisningen, såfremt dine spanskkundskaber er tilfredsstillende.
Vælger du at arbejde i børnehaver, skoler eller på andre uddannelsessteder, skal du huske, at ferieperioden i Guatemala ligger fra midt i december til midt i januar samt i påskeugen. Også andre projekter holder lukket i december/januar, fx Røde Kors. I denne periode vil der være andre muligheder for frivilligt arbejde, som din koordinator vil oplyse dig om.
Sprogskolen lukker ikke i december, bortset fra to helligdage. Da programprisen inkluderer et sponsorbeløb på 25 US dollars, er alle deltagere i frivilligt arbejde personlige sponsorer for den institution eller det projekt, de vælger at arbejde for. |
|
| |
|
|
| |
Arbejdsprogrammer
I det følgende kan du se nogle eksempler på placeringssteder for det frivillige arbejde. Der er mange andre muligheder både i og udenfor Antigua, hvor du bl.a. kan arbejde med forældreløse, mishandlede eller psykisk handicappede børn, arbejde i naturreservater, undervise i engelsk eller hjælpe til på hospitaler.
|
|
| |
|
|
| |
1. Cruz Roja
Arbejde for det guatemalanske Røde Kors. Guatemala er et af Mellemamerikas fattigste lande, og behovet for frivillig arbejdskraft er stort. Røde Kors har en vigtig social såvel som sundhedsmæssig funktion. Organisationen råder over sundhedsklinikker, ambulancetjeneste og foretager udrykninger ved naturkatastrofer og ildebrande. Desuden organiseres uddeling af børnetøj til de fattigste børn.
Røde Kors spiller især en stor rolle for den fattige del af befolkningen, der ellers ikke ville have råd til lægehjælp. Hos Røde Kors kan de få en billig og god lægebehandling, få vaccineret børnene og modtage vejledning i hygiejne m.m. Desværre er der stor ressourcemangel, og afdelinger må ofte lukkes pga. økonomiske vanskeligheder. Nogle arbejdsopgaver kræver at man rejser med til små landsbyer. Der skal regnes med ekstra udgifter til mad undervejs.
De fleste arbejdspladser ligger i Cobán, hvor man også indkvarteres ved en familie.
|
|
| |
|
|
| |
2. Open Windows
I Sacatepequez er der nu oprettet et bibliotek for børn, som måske aldrig selv har læst eller fået læst en historie. I deres hjem er der ingen bøger, og i mange tilfælde er forældrene anafalbeter. Biblioteket er sponsoreret af uden-landske sponsorer og er glad for frivillige, som kan hjælpe børnene med at læse, lege eller hjælpe til med at arrangere forskellige projekter. Biblioteket leverer også bøger til skolelærere og materiale til håndarbejde. Har du lyst til at sprede læseglæde og stimulere børn, er det en meget berigende oplevelse at arbejde for Open Windows.
Se også:http://www.openwindowsfoundation.org/
|
|
| |
|
|
| |
3. Fundalago
Er du interesseret i natur- og miljøarbejde, kan du komme til at arbejde ved søen Lago Amatitlán. Projektet Fundalago foregår i den lille landsby Los Humitos, højt oppe i bjergene med en smuk udsigt over søen Amatitlán.
På grund af den nærliggende vulkan Pacay stiger der røg op af små huller i jorden alle steder. Stedet er med sin åbenhjertige og utroligt venlige befolkning et af de bedste steder at lære ”det rigtige Guatemala” at kende og samtidig gøre en indsats for at redde søen Amatitlán. Efter undervisnings-perioden i Antigua bor du hos en lokal familie, mens du arbejder for Fundalago. Organisationen har til opgave at redde søens plante- og dyreliv.
Fundalago-projektet giver også mulighed for at undervise i engelsk på lokale skoler. (Se artikel fra Isabelle).
|
|
| |
|
|
| |
4. Camino Seguro
Projektet startede i januar 2000 på en stor losseplads i Guatemala City. Her bor hundreder af mennesker i skure af blik og pap uden vand eller elektricitet. De lever af at samle skrald og hører til de allerfattigste i Guatemala.
Børnene har aldrig været i skole og er i det hele taget meget understimu-lerede. Projektet sørger for at give børnene skoleuniform, skolematerialer, en månedlig madration og skolepenge. Børnene skal til gengæld love at gå i skole hver dag og gøre deres bedste. Den frivilliges arbejde består i lektie-hjælp, kreative indslag, kunstneriske aktiviteter osv. Se også artiklerne fra tidligere deltagere.
|
|
| |
|
|
| |
5. Puesto de Salud
De frivillige deltager i et vaccinationsprogram, hvor de sammen med en sundhedshjælper besøger de forskellige familier for at vaccinere børnene, oplyse forældrene om smitsomme sygdomme som kolera og malaria samt give råd om hygiejne og ernæring. Der er også et projekt i gang med bygning af latriner, hvor der er brug for arbejdskraft. Målet er at begrænse den store børnedødelighed, der bl.a. er forårsaget af sygdomme som diarré og maveorm. Arbejder du i byerne Santa Barahona, Magdalena Milpas Altas, Santo Thomas, Santa Lucia eller Pastores, kan du vælge mellem at blive boende i Antigua eller flytte til en værtsfamilie i området.
|
|
| |
|
|
| |
6. Nuestros Ahijados
En privat institution, hvor fattige børn har mulighed for at få undervisning. Institutionen ligger ca. 20 minutters gang fra Antiguas centrum, i den lille forstad San Felipe de Jesus. Den drives af midler doneret fra udlandet. Udover at give undervisning, mad og medicin er det også nødvendigt at lege, synge og motivere børnene, der er i underskud med opmærksomhed fra voksne. Børnene har mulighed for at gennemføre en uddannelse på institutionen, der kan være med til at sikre dem et bedre liv. Institutionen er endnu ikke færdig-bygget, og deltagernes opgaver kan derfor, foruden at beskæftige sig direkte med børnene, også indebære at skulle hjælpe med opbygning og færdig-gørelse af bygningen.
|
|
| |
|
|
| |
7. Hermano Pedro
Det statsejede hospital Hermano Pedro for fysisk og psykisk handicappede børn og unge ligger midt i Antigua. Hospitalet er hjem for ca. 500 børn og unge, der på grund af meget stærke handicaps ikke kan bo hjemme. Som frivillig er det muligt at arbejde med alt lige fra underernærede spædbørn, mentalt handicappede i alle alder, mongoler, fysioterapi osv.
Der er stor mangel på personale, og børnene og de unge behøver omsorg, pleje og stimulans. Der er mulighed for fuldtidsarbejde eller arbejde om eftermiddagen efter undervisningen.
|
|
| |
|
|
| |
8. Centro de Bienestar Social
Centro de Bienestar Social er et statsfinancieret center for enlige mødres børn fra 0-12 år. Det er meningen, at de frivillige skal hjælpe personalet med at give børnene eventuel medicin, men især leg og sang med børnene, hjælp med lektielæsning, undervisning i engelsk og igangsætning af kreative aktiviteter er en vigtig del af jobbet. Der er tale om børn, der i de fleste tilfælde har været udsat for omsorgssvigt, både følelsesmæssigt og fysisk. Børnene har derfor brug for fysisk kontakt og ikke mindst personlig pleje. Frivillige har også været beskæftigede med en renovering af selve centeret og har bl.a. malet en legesal til børnene. Centeret ligger i Chimaltenango, en landsby 17 km. udenfor Antigua. Du kan blive boende hos din familie i Antigua og tage bussen frem og tilbage.
|
|
| |
|
|
| |
9. Niño Obrero
Niño Obrero betyder ”arbejderbarn”. Udover at være en privatejet, almindelig skole, er det et sted, hvor børn fra dårligt stillede familie kan lære forskellige håndværk.
Stemningen er venlig, nærmest "hjemlig", i den lille skole, og frivillige med sans for kreativitet, håndværk eller bare for at undervise i almindelige fag er ønskede. Hver onsdag eftermiddag har børnene timer i et nærliggende bageri. Derudover lærer de at sy, væve, at lave stearinlys eller arbejde med træ.
Du kan som frivillig selv bestemme, om du ønsker at arbejde på del- eller heltid. Det vil blive meget værdsat, hvis du kan give undervisning i engelsk. Der er ikke råd til undervisningsmateriale til engelskundervisning på skolen, så du er velkommen til at medbringe eventuelle bøger, du kan bruge i timerne.
|
|
| |
|
|
| |
10. Aldea Mano de León
Mano de Leon er en lille landsby beliggende på et bjerg 15 km. fra Antigua, hvor der bor ca. 130 mennesker. Beboerne er fattige og isolerede og lever mest af små landbrug. Den eneste offentlige service er en sygeplejerske, der besøger landsbyen hver 14. dag. Beboerne er ikke vant til fremmede, så de frivillige skal optræde forsigtigt i starten, indtil beboerne lærer dem at kende. Frivillige opgaver er hjælp ude i markerne og i hjemmet, samt undervisning af børnene. For et par år siden startede sprogskolen Cabaguil en lille skole med hjælp fra europæiske sponsorer. Nu er der desværre ikke længere en lærer fordi der ikke er penge til lønnen. Frivillige der vælger dette projekt kommer for at undervise, men udfordringen er stor fordi børnene vil hellere lege end lære. De er ikke vant til undervisning og kan kun koncentrere sig omkring 10 minutter ad gangen. Det er et hårdt arbejde at undervise, eller i det hele taget at nå børnene, som faktisk ikke har nogen færdigheder.
De frivillige er indkvarteret hos værtsfamilier i landsbyen, men regn ikke med luksus. Der er ingen varmt vand, medmindre man selv varmer det op over ilden, og hverken el, bad eller indlagt toilet, en interessant og berigende oplevelse hvis man vil prøve at leve som for 100 år siden og virkelig udfordre egne grænser. Undervisningsmaterialer og billedbøger, blyanter, farver, legetøj til fritiden, osv. er meget velkomne.
|
|
| |
|
|
| |
11. Prisón de Mujeres
Kvindefængsel i Antigua. Du hjælper til med at beskæftige de indsatte med fx aerobics, terapi, håndarbejde, undervisning i engelsk eller andet, du selv finder relevant.
|
|
| |
|
|
| |
12. Commmon Hope
Common Hope eller Familias de Esperanza arbejder med mere end 8.000 familier og børn i de fattige områder pålandet og i byerne Antigua og Guatemala City. Denne non profit organisation har en vifte af forskellige programmer, alle med samme målsætning: at forbedre de fattige familiers levevilkår igennem undervisning, sundhedspleje, boligsanering, assistance og økonomisk udvikling. Udviklingscentret består af 6 bygninger, omgivet af haver lige udenfor Antigua.
Beliggenheden er centralt for de 15 små byer hvor hjælpen koncentreres. Disse bygninger blev bygget med hjælp af fædrene til de børn som bliver sponsoreret. Der er en klinik, et bibliotek, kontor for sociale rådgivere, klasseværelser, og en ”forretning” hvor donerede genstande udstilles.
Frivillige arbejder fra 8 til 5. Opgaverne er afhængige af spanskkundskaberne og evner.
|
|
| |
|
|
| |
13. Escuela Union y Esperanza
Denne private skole i Jocotenango er til børn fra fattige familier, som ikke har råd til at sende deres børn i de offentlige skoler. Hver morgen og aften får børnene mad på skolen. En gang om måneden møder alle forældrene på skolen for at diskutere emner som sund mad, disciplin, undervisning etc. Frivillige arbejder enten i børnehaven, eller skolen med indlæring af alfabetet, tegning, maling, leg, og engelsk undervisning eller basale computer kundskaber.
Man kan vælge at arbejde om for- eller eftermiddagen eller fuldtids. (fra 8 til 12 og 2 til 16). Skolen er afhængig af donationer og har få midler. Det vil sige at frivillige skal være i besiddelse af fantasi og energi til at kreere interessant undervisning.
Indkvartering er ved værtsfamilier i Jocotenango.
|
|
| |
|
|
| |
14. Casa Milagro
Dette hjem for kvinder og børn i Santa Cruz la Laguna, i nærheden af Panajachel, beskæftiger sig med alfabetisering, hygiejne, kost og sundheds undervisning til den lokale befolkning, der som regel kun taler Maja
sproget Cak'chiquel.
Der er en børnehave og en eftermiddags ”skole” som tilbyder lektiehjælp.
De voksne kvinder tilbydes mulighed til at lære at væve og sælge deres produkter til rimelig pris. Deres arbejde skaffer dem de nødvendige indtægter til at forsørge deres familie. Der organiseres undervisning i beskyttelse af miljø og plantes træer til genopbygning af ryddede skovområder. Casa Milagro er afhængig af donationer fra udlandet og hjælp af frivillige.
|
|
| |
|
|
| |
15. Wildlife Rescue Center
Centret ligger i The Mayan Biosphere Reserve, i den nordlige tropiske del af Petén regionen, ved Lake Petén Itza og tæt ved byen Flores. Området er kendt for en stor biodiversitet men også for mange kendte og ukendte arkæologiske skatte, som tempelkomplekset Tikal.
Wildlife Rescue Centrets formål er
- at bevare, beskytte og undersøge vilde dyr som tukans, aras, brøler aber, margays, ozelotter, vaskebjørn, snohalebjørn, jaguars, hjort og leguaner.
- at redde vilde dyr fra smuglere, rehabilitere og genindsætte dyrene i deres oprindelige omgivelser.
- at kreere og vedligeholde beskyttede området til dyrene.
- at fremme forståelse ved den lokale befolkning for at bevare naturens oprindelige ressourcer igennem undervisningsmateriale og at udvikle alternative indkomstmuligheder til det lokale samfund.
- at reproducere og genindsætte truede arter.
De frivillige får mulighed for at arbejde sammen med det lokale samfund i deres bestræbelse til at beskytte dyr og deres habitat. Da de fleste dyr er unge og har behov for meget pasning vil deltagernes opgaver typisk være at fodre og passe dyrene. Andre opgaver kan være at hjælpe med at bygge bure eller bygninger og vedligeholde stier.
Arbejdstider er fra kl. 7 til 12 og 15 til 16. Alle frivillige bliver indkvarteret i et hus med moderne faciliteter på projektets område. Der serveres 3 måltider om dagen. Efter dit spanskkursus i Antigua, hjælper skolens koordinator dig med busrejsen til Lago Petén Itzá. En rejse på ca. 260 km. Prisen for en enkelbillet er ca. 70 Quetzales, men priserne skifter tit i Guatemala, alt afhængig af benzinpriserne. I din fritid kan du gå ture, svømme, besøge Maya ruinerne eller Canopy parken.
|
|
| |
|
|
| |
Priser for sprog & frivilligt arbejde
|
Spansk |
Arbejdsuger |
Socialt arbejde |
Wildlife |
2 uger |
4 uger |
5.350 |
7.650 |
2 uger |
8 uger |
6.450 |
9.250 |
3 uger |
4 uger |
5.950 |
7.350 |
3 uger |
8 uger |
7.050 |
9.850 |
4 uger |
4 uger |
6.550 |
7.950 |
4 uger |
8 uger |
7.650 |
10.450 |
6 uger |
4 uger |
7.750 |
9.150 |
6 uger |
8 uger |
8.850 |
11.650 |
8 uger |
4 uger |
7.360 |
10.350 |
8 uger |
8 uger |
8.680 |
12.850 |
|
|
|
| |
|
|
| |
Inkluderet i prisen
- Modtagelse i lufthavn.
- 20 lektioners sprogundervisning mandag-fredag.
- Forberedelsestimer til arbejdsopgaver.
- Indkvartering ved en guatemalansk familie med helpension mandag-lørdag.
- Salsa og Merengue danseundervisning.
- Jobformidling.
- Udflugter mod betaling af transportpris.
- Personligt sponsorbeløb på 25 US dollars.
- EXIS håndbog før afrejse.
|
|
| |

Tilmelding Guatemala
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER. |
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
Generelle oplysninger |
|
|
| |
|
|
|
| |
For alle placeringssteder gælder følgende
Det er ikke muligt at arbejde mindre end 4 uger. Skulle du planlægge at holde ferie i Guatemala, er det bedst at gøre det mellem sprogkurset og det frivillige arbejde eller efter programmets afslutning. På skolens opslagtavle noteres tidspunkter og datoer for møderne til forberedelse af frivilligt arbejde. Disse møder er obligatoriske.
|
|
|
| |
|
|
|
| |
Indkvartering
Du indkvarteres ved lokale familier og får helpension fra mandag til lørdag. I de tilfælde, hvor projekterne foregår i Antigua eller i de omkringliggende landsbyer, kan du blive boende hos din værtsfamilie. Ellers sørger skolen for at finde en ny værtsfamilie til dig.
|
|
|
| |
|
|
|
| |
Varighed
Minimum 2 ugers sprogundervisning og minimum 4 ugers arbejde. Det er muligt at forlænge det frivillige arbejde
efter ankomsten, mod betaling til ekstra kost og logi til koordinatoren i Antigua.
|
|
|
| |
|
|
|
| |
Programstart
Sprog- og arbejdsprogrammet starter hver første og tredje mandag i måneden. Det vil sige at du helst skal lande søndagen før i forbindelse med afhentningen i lufthavnen og briefing første skoledag.
Ønsker du at modtage et billigt uforpligtende tilbud på flybillet til Guatemala, kan du kontakte Exis’ rejsekonsulenter Maj eller Britta hos KILROY travels på keyaccount@kilroytravels.dk eller på direkte telefon 33 47 87 69 og 33 47 87 72. Husk at gøre opmærksom på, at du rejser gennem EXIS.
|
|
|
| |
|
|
|
| |
Placering
Arbejdsprogrammet i Guatemala er foreløbigt. Behovene for arbejdskraft kan variere, og der tages forbehold for ændringer i arbejdsudbuddene. Efter ankomst til Guatemala modtager du uddybende oplysninger og orientering om de forskellige muligheder, og i samråd med skolen afgøres dit placeringssted. Bemærk venligst, at skolen tager det fulde ansvar for dit ophold.
|
|
|
| |
|
|
|
| |
Procedure
Du bedes udfylde ansøgningsskemaet og vedlægge et brev på spansk eller evt. engelsk, hvor du forklarer, hvorfor du ønsker at arbejde som frivillig.
|
|
|
| |
|
|
|
| |
Inden du tager af sted
Det er en stor udfordring at bo og arbejde i et fattigt latinamerikansk land. Det kræver mod og tilpasningsdygtighed. Især i starten kan det synes overvældende at skulle tilpasse sig helt fremmede forhold, klare sig på et nyt sprog etc. Tingene fungerer ikke, som du er vant til, folk reagerer ikke, som du ville forvente, klimaet, maden, stemningen - alt er anderledes. I forbindelse med dit arbejde vil du dagligt blive konfronteret med en barsk, social
virkelighed og få oplevelser og erfaringer, der er meget forskellige fra turistens.
At deltage i arbejdsprogrammet kræver modenhed, fleksibilitet, selvstændighed og lyst til socialt arbejde. Samtidig giver det dig muligheden for at udføre et meningsfuldt arbejde, få unikke erfaringer og ikke at forglemme - en oplevelse for livet.
|
|
|
| |
|
|
|
| |
Bemærk
Selvom EXIS altid bestræber sig på at levere den bedste service, også i Guatemala, kan man ikke forvente europæiske standarder. Arbejdet er ikke som i Europa tilrettelagt efter ugeskemaer og lignende.
For at få alt til at fungere optimalt kræves der en personlig indsats fra deltagernes side. Guatemala er et meget fattigt land, og vi er mange danskere taknemmelige for at have anmodet LEGO i Billund eller lokale legetøjsforretninger om legetøj, blyanter etc. og derved have skaffet et hårdt tiltrængt supplement til børnehjem, skoler
mm.
© EXIS april 2008 |
|
|
| |
|
|
|