EXIS HOME
EXIS Sprog- kultur- og arbejdsophold Dansk   Engelsk  
Tibet
Introduktion
Arbejds- og kulturprogram
» Programpriser
» Tilmelding Tibet
Generelle oplysninger
Betalingsbetingelser
Referencer
A til Z

Forside » Asien » Tibet    
       
  Tibet    
       
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Tibet
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER.

   
       
 
Introduktion Tibet
Befolkning: 2.7 mio
Hovedstad: Lhasa
Møntfod: Renminbi (1 Chinese Yuan Renminbi = 0.71459 Danish Krone)
Nabolande: Bhutan, Indien, Kina, Nepal
Tid: Dansk tid plus 8 timer
Religion: Budisme
 

 

 

 

 

 

 

 

 

     
     
     
  Frivilligt arbejde i Tibet  
     
 

EXIS tilbyder i samarbejde med en lokal NGO et kultur- og arbejdsophold i Tibet. Opholdet bliver indledt med en uges forberedende sprog- og kulturundervisning. Det er en enestående mulighed for at opleve landet, kulturen og befolkningen på nærmeste hold samtidig med, at du gør et meningsfuldt arbejde til gavn for den lokale befolkning.

For at deltage skal du være selvstændig og udadvendt, fyldt 18 år og have lyst til og mod på at arbejde som frivillig. Der er programstart, hver 1. og 3. mandag i måneden, med ankomst i Lhasa dagen før. Der er undtagelsesvis ikke mulighed for deltagelse fra december til sidst i februar på grund af de lave temperaturer. Minimum ophold 3 uger, maksimum 8 uger.

 
     
 

Landet og kulturen
Tibet var tidligere en stærk magtfaktor i Centralasien, og i perioder havde tibetanerne kontrollen over silkevejsruterne. Landet lå i næsten konstant krig med Kina.

I 1500-tallet begynder man at bruge betegnelsen Dalai Lama for rigets overhoved. I 1800-tallet isolerer Tibet sig fra omverdenen. Efter kommunis-ternes magtovertagelse i Kina forsøger man atter at få kontrol over Tibet, og i 1951 må tibetanerne acceptere at blive en del af Kina.
I juli 2006 er den tredje og vigtigste kinesisk-indiske grænseovergang blevet genåbnet. Tidligt i 1900-tallet passerede omkring 80 procent af den kinesisk-indiske grænsehandel gennem passet, som ligger i 4545 meters højde og forbinder de to lande på "Silkeruten". I samme måned blev verdens højeste jernbane, som forbinder Kina med Tibet indviet. Den 1.140 km lange jernbane løber i op til 5.000 meters højde og krydser undervejs områder med perma-frost.

 
     
   
     
 

Lhasa temperaturer

Januar

-10 til +07

Februar

-07 til + 09

Marts

-02 til +12

April

+01 til +16

Maj

+05 til +19

Juni   

+09 til +24

Juli

+09 til +23

August 

+09 til +22

September

+07 til +21

Oktober

+01 til +17

November

-05 til +13

December

-09 til +09

 
     
 

Arbejds- og kulturprogram
Programmet giver mulighed for frivilligt arbejde og et uforglemmeligt indtryk af landets seværdigheder. Det frivillige arbejde foregår på et børnehjem i udkanten af hovedstaden Lhasa i nærheden af det berømte Potala palads. Efter afhentningen i Lhasa lufthavn bliver deltagerne budt velkomne af den tibetanske koordinator og indkvarteret ved en værtsfamilie.

 
     
 
1. dag Ankomst og 3 til 4 timers orientering om tibetanske kultur, religion, historie, klima, lokal lovgivning, ugens aktiviteter og gode råd angående sikkerhed.
2. -
5. dag

2 til 3 timers sprog- og kulturundervisning.
I fritiden kan man gå på opdagelse i Lhasa og omkringliggende landsbyer. Koordinatoren arrangerer udflugter i bus eller tog.
De kinesiske myndigheder begrænser adgang til bestemte området i landet. Derfor skal frivillige tage kontakt med den lokale koordinator, før de planlægger en udflugt på egen hånd.

6. dag Udflugt til Lhasas markedsplads og en guidet ekskursion til bl.a. Potalapaladset fra det 7. århundrede - Dalai Lamas tidligere vinterpalads og landets politiske og religiøse centrum.
Det er et imponerende bygningsværk, 117 meter højt, med over 1.000 rum og 200.000 religiøse statuer.
Der arrangeres tur til det 1.300 år gamle Jokhang tempel, som er Tibets åndelige centrum og andre buddhistiske klostre, hvor man får indblik i munkenes religiøse liv og uddannelse. Dagen afsluttes med et besøg i Barkhor Bazaren i Lhasas gamle bydel.
7. dag Afslutning af sprog- og kulturprogrammet og forberedelse til det frivillige arbejde.
 
     
 

Følgende uger
I den anden uge begynder deltagerne at arbejde på et børnehjem for forældreløse, handicappede og fattige børn i udkanten af Lhasa. Opgaverne består primært i at undervise børn i engelsk, men også kreative aktiviteter som musik, tegning, maling, sport og håndarbejde hører til opgaverne. Egentligt er alle aktiviteter, som kan få børnene til at glemme deres hårde og monotone hverdag, velkomne. Tibet har været afskåret fra omverden i lang tid og engelskundervisning prioriteres højt. Børnene har enten intet eller meget lidt kendskab til sproget. Skolens personale tilrettelægger en undervisningsplan og forklarer de lokale undervisningsmetoder.

Børnenes alder er fra 6 til 13 år. Undervisningen er fra 2 til 3 timer dagligt, 5 dage om ugen. Derudover hjælper de frivillige hjemmets personale med daglige gøremål. Du kommer til at arbejde 20 til 30 timer om ugen.

 
     
 

Indkvartering
Deltagerne bliver indkvarteret i enkeltværelse ved en tibetansk værtsfamilie eller på et lokalt hotel og får morgenmad og frokost.

 
     
 

Programpriser
i danske kroner, inklusiv en uges sprog og kulturundervisning.

Uger

3

4

5

6

7

8

Pris

8 000

8 400

8 800

9 200

9 600

10 000

 
     
 

Inkluderet i prisen

  • Afhentning i Lhasa lufthavn. Lander du mellem kl. 24.00 og 07.00, forventer chaufføren dog 10 USD i drikkepenge.
  • Orientering.
  • Hjælp og vejleding af en engelsktalende koordinator under hele opholdet.
  • Jobformidling på et børnehjem.
  • Indkvartering ved værtsfamilie eller på hotel med halvpension.
  • Ekskursioner som beskrevet.
  • Håndbog før afrejse.
  • Deltagerbevis.
 
 

Ikke inkluderet i prisen

  • Flyforbindelse til og fra Lhasa.
  • Visaomkostninger.
  • Lommepenge.
  • Forsikringsomkostninger.
  • Omkostninger til udflugter i bus eller tog og adgangsbilletter til museum.
  • Ekstra indkvartering i tilfælde af tidligere ankomst eller senere afrejse (20 USD per nat).
  • Personlige udgifter til for eksempel ekstra drikkevarer som vand fra flasker, gave til værtsfamilie, souvenirs etc.
 
     
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Tibet
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER.

 
     
  Inden du tager af sted
En rejse i et fjernt område som Tibet er en stor udfordring. Deltagerne skal være indstillede på en simpel infrastruktur. Det er derfor vigtigt at deltagerne er indstillede på at tilpasse sig de lokale forhold og giver afkald på komfort.
Der tages forbehold for programændringer som følge af uforudsete omstændigheder. Deltagerne skal være udstyret med tålmodighed, en god kondition. Derudover kan højdesyge give besværligheder, selvom det almindeligvis kan undgås.
At deltage i arbejdsprogrammet kræver modenhed, fleksibilitet, selvstændighed og lyst til socialt arbejde. Samtidig giver det dig muligheden for at udføre et meningsfuldt arbejde, få unikke erfaringer og ikke at forglemme - en oplevelse for livet. Selvom EXIS altid bestræber sig på at levere den bedste service, også i Tibet, kan man ikke forvente europæiske standarder. Arbejdet er ikke som i Europa tilrettelagt efter ugeskemaer og lignende.
 
     
 
   
       
  Generelle oplysninger    
       
  Visum
Nemmest er at flyve til Kathmandu i Nepal først, hvor du kan ankomme ca. 5 dage før programstart og blive indkvarteret i vor samarbejdspartnerens hostel.
I Kathmandu kan man søge visum til Kina og opholdtilladelse til Tibet. Yderlige oplysninger sendes i håndbogen, efter modtagelse af dit tilmeldingsskema.
   
       
       
  Rejseudgifter
Udgifter til rejsen er ikke inkluderet i ovenstående priser. Ønsker du at modtage et uforpligtende tilbud på flybillet til Lhasa kan du kontakte Exis’ rejsekonsulenter: Britta på 33 47 87 72, May på 33 47 87 69, eller Martin på 33 47 87 71 hos KILROY travels keyaccount@kilroytravels.dk. Husk at gøre opmærksom på, at du rejser gennem EXIS.
   
       
       
  Deltagelse i arbejdsprojekt
Det forventes, at deltageren regelmæssigt følger introduktionskurset samt det arbejdsprojekt, han eller hun har tilmeldt sig. Udeblivelse fra undervisning, arrangementer og arbejdsophold berettiger ikke til refundering.
©EXIS ApS April 2008
   
       
       

Vaccinationer
Bemærk, at du skal begynde med vaccinationerne ca. 10 dage før din afrejse. Kontakt Rigshospitalets rejseservice, din egenlæge eller den Europæiske Rejseforsikring for flere oplysninger.

Klik på linket http://www.europaeiske.dk/Default.asp?agentid=7010051 og se under ”Spørgsmål og svar”, bogstav V (for vaccinationer) for oplysninger.
Eller se på www.vaccination.dk.

www.rejse-vaccinationer.dk.
www.rejsemedicin.dk hvis du bor i Jylland.
www.rejsedoktor.dk for andre byer.

       
       
  Arbejdstilladelse
Tilmelder du dig arbejdsprogrammet der er ulønnet, opfattes dit ophold som en kulturel udveksling, hvor det ikke er nødvendigt at søge arbejdstilladelse.
   
       
       
  Deltagelse
Det forventes, at kursusdeltageren regelmæssigt følger det kursus, han eller hun har tilmeldt sig. Udeblivelse fra undervisning, arrangementer og arbejdsophold berettiger ikke til refundering.
   
       
       
  Nationale helligdage
Undervisningen bortfalder på nationale helligdage.
   
       
       
  Reklamation
Eventuelle reklamationer under kursus- og arbejdsophold skal straks gøres gældende over for skolens ansvarlige ledelse.
   
       
       
  Forsikringsforhold
Kursusdeltagere er ikke forsikrede gennem EXIS. Det tilrådes derfor, at man selv tegner de nødvendige forsikringer. Forsikringsvilkår tilsendes gerne.
Yderligere oplysninger om forsikring, prisberegning eller police tegning kan hentes ved at klikke på: www.europaeiske.dk/
   
       
       
 

Afbestillingsforsikring
Det tilrådes at tegne en afbestillingsforsikring, der dækker det beløb, der kan kræves betalt. Afbestillingsforsikringen dækker bl.a. ved egen og nærmeste families sygdom.
Klik her: www.europaeiske.dk/

   
       
       
  Ansvar
EXIS optræder som agent for de nævnte skoler og kan ikke påtage sig ansvar for eventuelle ændringer, som skolerne måtte have foretaget efter at informationsmaterialet blev trykt.
   
       
       
  Trykfejl
Der tages forbehold for trykfejl.
   
       
       
  Bemærk
Selvom EXIS altid bestræber sig på at levere den bedste service, kan man ikke forvente europæiske standarder. Efter tilmelding modtager du en håndbog med tips, gode råd og yderligere oplysninger. For at få alt til at fungere optimalt kræves der en personlig indsats fra deltagernes side.
   
       
 
   
       
Betalingsbetingelser
       
       
 

Tilmelding - depositum
Ved tilmelding opkræves et depositum på kr. 1.650. Restbeløbet indbetales 6 uger før kursusstart. Ved tilmelding senere end 6 uger før kursusstart opkræves det fulde beløb.
Efter modtagelse af dit tilmeldingsskema reserverer vi plads og sender dig en bekræftelse, håndbogen samt faktura. Senere i forløbet vil du modtage detaljerede oplysninger om arbejdssted og indkvartering.

   
       
       
 

Annullering
Annulleres tilmelding inden modtagelse af oplysninger om værtsfamilie, refunderes depositum og evt. restbeløb fratrukket kr. 825. Annulleres tilmelding efter modtagelse af værtsfamilies adresse, refunderes depositum ikke, medens restbeløbet refunderes minus 25%. Efter påbegyndt ophold vil tilbagebetaling ikke finde sted.

   
       
       
 

Rejseudgifter
Alle priser er eksklusiv rejseudgifter. Mail til info@exis.dk for et uforpligtende tilbud på flybillet.

   
       
       
 

Priser
Alle priser er opgivet i danske kroner.

   
       
       
 

Prisændringer
EXIS forbeholder sig ret til prisændringer, såfremt ændrede valutakurser eller andre omstændigheder, der ligger uden for vor kontrol, berettiger hertil.

   
       


Dansk | Engelsk | EXIS | Kontakt os | Sitemap | © 2007-2008 | Opdateret: 17-02-2008