EXIS HOME
EXIS Sprog- kultur- og arbejdsophold Dansk   Engelsk  
Indien
Introduktion
Sprog og kulturprogram
» Startdatoer
» Del 1: Delhi
» Del 1: Bangelore
» Del 2: arbejde
» Programpriser
Sommerprogram
» Priser sommerprogram
Tilmelding Indien
Generelle oplysninger
Betalingsbetingelser
Referencer
A til Z

Forside » Asien » Indien    
       
  Indien    
       
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Indien
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER.

   
       
 
Introduktion Indien
Befolkning: 1.097.000.000 (2005)
Hovedstad: New Delhi (ca. 7.2 mio indbyggere)
Møntfod: 1 Indian Rupee(s) = 0.130263 Danish Krone(s)
Styreform: Føderal Republik
Tid: Dansk tid plus 6½ timer
Nabolande: Pakistan, Kina, Tibet, Nepal, Bhutan, Myanmar og Bangladesh
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

     
     
  ”Lige meget hvad du gør, vil det være ubetydeligt. Men det er vigtigt, at du gør det.” Mahatma Gandhi
 
     
  Introduktion  
     
 

EXIS arrangerer frivilligt arbejde i Delhi, Jaipur og Bangalore af minimum 4 og maksimum 12 ugers varighed. Opholdet bliver indledt med en eller to ugers forberedelseskursus.

Det frivillige arbejde er en enestående mulighed for at opleve landet, kulturen og befolkningen på nærmeste hold samtidig med, at man gør et meningsfuldt arbejde til gavn for den lokale befolkning. For at deltage skal du være selvstændig og udadvendt, fyldt 18 år og have lyst til og mod på at arbejde som frivillig.

 
     
     
 

Landet
Indien er på størrelse med Europa og med mere end 1 milliard indbyggere et af verdens tættest befolkede lande med grænser til Pakistan, Kina, Tibet, Nepal, Bhutan, Burma og Bangladesh.
I Indien mødes det gamle og det nye Asien. Iværksættertrang og energi gennemstrømmer de store byer, samtidig med at den oldgamle kultur fortsat er helt tydelig i gadebilledet. Det er mødet med ufattelig rigdom side om side med en ekstrem fattigdom i storbyernes slum, hundreder af racer, sprog, religioner og guder. Et konstant kaos, der både charmerer og frastøder og hvor det eneste, der kan forventes, er det uventede. Kort over Indien: klik her.

 
     
 

Befolkningen
Den indiske befolkning består af et utal af racer, kulturer og etniske grupper. Der findes flere end 1000 forskellige sprog og dialekter. 18 forskellige sprog anerkendes officielt. Blandt dem er hindi det mest udbredte. Engelsk anvendes i vid udstrækning som administrativt sprog. 80 procent af befolkningen i Indien er hinduer, men der er også store grupper af sikher, buddhister og muslimer. Langt den største del af befolkning lever stadig i landsbyer.

 
     
 

Klimaet
Størstedelen af Indien ligger i den tropiske klimazone. Mod nord strækker landet sig op i det subtropiske bælte. Indien har på grund af sin størrelse og geografiske placering store klimaforskelle. Oversigt over temperaturerne i landet: klik her.

 
     
 

Delhi
Indiens hovedstad med omkring 13 mio. indbyggere er en kombination af gammelt og nyt og spreder sig over et kolossalt område. Byen er opdelt i den gamle del, Old Delhi, som er den sydende del med basarer og et mylder af mennesker – og New Delhi, der er Indiens svar på en moderne hovedstad med grønne boulevarder, store kontorområder, parlamentet osv.
Se en video om trafikken i Delhi: http://video.google.com/videoplay?docid=-4157960407243163215

 
     
 

Jaipur
Rajasthans hovedstad, Jaipur kaldes ”Den lyserøde by” efter at den blev malet rosa til ære for den engelske Prins Albert, der kom på officielt besøg i 1853. Byen har et utal af imponerende arkitektoniske bygninger og ligger i en smuk natur. I den centrale del af Jaipur, finder man det arkitektoniske vidunder Hawa Mahal også kaldet Vindenes Palads, som var harems-udkigspost samt det astronomiske observatorium, som Jai Singh grundlagde i 1728. Jaipur ligger 262 kilometer fra New Delhi. Området er kønnest fra oktober til marts. Læs mere om Jaipur

 
     
 

Bangalore
Bangalore, som ligger i den sydlige del af Indien, har fået tilnavnet ”Garden City”, og den centrale del af byen ligger i luftige omgivelser med parker, søer og lange alleer. Det er Indiens mest progressive by, og den fortsætter til stadighed sin udvikling.
Byen er centrum for flere vigtige industrier og naturvidenskabelig forskning. Bangalore er på mange måder længere fremme end andre steder i Indien. Her finder man fast food-restauranter, yuppie-barer og trendy natklubber, og det, som er tabu andre steder i Indien - fx kærestepar, der går tur med hinanden i hånden - ser man tit i Bangalore.
Husene er en blanding af pæne nye bygninger og gamle forfaldne rønner, og der er ikke mange steder i Bangalore, hvor man ikke straks får øje på forfald, falmethed, skidt, skrammel og kaos.
Side om side med moderne virksomheder og unge IT-studerende har byen med over seks millioner indbyggere også store slumkvarterer med fattige beboere.

 
 
 
     
 

Programmet

1 uges sprogligt og kulturelt introduktionsprogram efterfulgt af frivilligt arbejde på det projekt, du har tilmeldt dig.

Der er tale om et internationalt program med deltagere fra forskellige lande.

Kultur- og sprogprogrammet, der er en forberedelse til det frivillige arbejde, starter den 1. og 3. mandag i hver måned med ankomst til Delhi (for deltagere, der skal arbejde i Delhi eller Jaipur) eller Bangalore dagen før. Det væsentligste formål med sprog- og kulturprogrammet er at introducere deltagerne til sproget og give dem indsigt i det indiske samfund, kulturen og religionen.
 
     
     
 

Kost og logi
I programmets første uge er deltagerne indkvarteret i dobbeltværelse på vandrerhjem eller hostel. I arbejdsperioden afhænger indkvarteringen af arbejdsstedet. I de fleste tilfælde kommer de frivillige til at bo hos en værtsfamilie i eget værelse. På arbejdssteder som børnehjem kommer du måske til at bo på hjemmet.

Under hele programperioden vil du få 3 måltider dagligt. Bemærk, at morgenmaden er et let måltid bestående af en kop te og lidt brød. De fleste indkvarteringssteder har elektricitet, men forvent ikke luksus. Størstedelen af værtsfamilierne er uddannede og har erfaring med at have internationale frivillige boende. Normalt taler mindst ét medlem af familien engelsk.

 
     
 

Første del Delhi
Ankomst og afhentning i Delhi lufthavn søndagen før programstart.

Ankomst og afhentning i Delhi lufthavn søndagen før programstart.
Den første dag bliver du budt velkommen på vores indiske kontor og bliver introduceret til ugens program og aktiviteter.
Resten af ugen følger du et introduktionsprogram, hvor du om formiddagen bliver orienteret om den indiske kultur og traditioner, landets historie, religion, politik og geografi. Om eftermiddagen er der undervisning i hindi.
Ugen afsluttes med en evaluering af introduktionsprogrammet.
I løbet af ugen vil der blive mulighed for udflugter til seværdigheder i Delhi som Jama Masjid, Indiens største moske, Rajghat, stedet hvor Mahatma Gandhi blev kremeret i 1948, og byens farverige markedsplads.

Det er muligt at tilvælge en 4-dages (tre overnatninger) ekskursion til ”den gyldne trekant” med besøg i Agra, Jaipur og Delhi. I Agra, Indiens tidligere hovedstad, ligger det berømte Taj Mahal-mausoleum, der blev opført 1632-1647 og regnes for en af verdens smukkeste bygninger.

På vejen til Jaipur besøges spøgelsesbyen Fatehpur Sikri, som blev bygget af keiser Akbar, men forladt efter kort tid på grund af mangel på vand. Turen slutter i Delhi.

 
     
 

Første del Bangalore
Ankomst og afhentning i lufthavnen søndagen før programstart.

Første dag bliver du introduceret til ugens program og aktiviteter. Du får en 3-timers introduktion til Indiens sprog, religioner, historie, kultur, politik, geografi samt en sundhedsvejledning.. Dagen byder også på en sightseeing-tur i området.

Resten af ugen får du undervisning i yoga og karnataka, den lokale dialekt. Yoga-timerne foregår fra 5.30 til 6.30 inden morgenmaden, så du skal tidligt op! Sprogundervisningen varer 3 til 4 timer hver dag.
Resten af dagen står til fri disposition.

 
 
 
     
 

Anden del: Frivilligt arbejde (4 -11 uger)

Efter det indledende sprog- og kulturprogram starter det frivillige arbejde. Du kan arbejde som frivillig i op til 11 uger. Ønsker du at rejse rundt i landet efter arbejdsperiodens afslutning, hjælper koordinatoren gerne med tips og ideer.

 
     
 

Arbejdsområder i Delhi og Jaipur eller Bangalore

1. Undervisning i engelsk (Delhi og Jaipur)
Som oftest underviser de frivillige i dette program børn og unge mellem 6 og 16 år i grundlæggende engelskkundskaber. Projektet kræver et relativt godt kendskab til engelsk, hvilket de fleste har opnået efter gymnasiet. Klasserne er på 25-30 elever. Du skal også forvente at være med til at lege og tegne med børnene og hjælpe med at organisere andre skolerelaterede aktiviteter.

Skolerne i Indien er lukkede i følgende perioder:
April - maj (sommerferie), 15 dage i oktober (Dasara festival) og 10 dage i december (juleferie).

 
     
 

2. Lokale udviklingsprojekter (Delhi)
Mange kvinder i Indien er udsat for fattigdom, social undertrykkelse, og over-tro. I dette projekt hjælper frivillige med at fremme kvinders kundskaber inden for uddannelse og praktisk arbejde. Mange forskellige sociale organisationer hjælper fattige, enlige og ikke uddannede kvinder.
I de forskellige centre kan du komme til at arbejde fx. med:

  • Udvikling af mikrokredit-aktiviteter (smålån).
  • Undervisning i sociale og praktiske kundskaber som fx syning.
  • Formelle og uformelle uddannelsesmuligheder for kvinder.
  • Stofmisbrug.
  • Familieproblemer
  • Du kan også komme til at arbejde med områder som administration, rapportskrivning samt udarbejdelse og gennemførsel af undervisnings- og træningsprogrammer.
 
     
 

3. Børnehjem (Delhi og Jaipur)
Tusindvis af børn i Indien lever på børnehjem, og de lokale hjælpeorganisationer mangler både midler og personale. Hovedformålet med dette program er børnenes uddannelse og velvære.
Som frivillig vil din opgave fortrinsvis bestå i at undervise i engelsk. Opgaverne varierer dog afhængigt af hjemmet og den frivilliges erfaring og interesser. Der er mulighed for at hjælpe til med undervisning i fx hygiejne, kunst, musik, dans, sport og andre fritidsaktiviteter. Derudover vil du muligvis skulle deltage i lektiehjælp, give børnene mad, hjælpe dem med deres personlige hygiejne og give en hjælpende hånd med andre opgaver, der skal løses på et børnehjem.
I Jaipur er der tilknyttet en lille skole til børnehjemmet.

 
     
 

4. HIV/AIDS projekter (Delhi)
HIV/Aids sygdommen er udbredt. Mange fattige forstår ikke årsagen til syg-dommen og ved ikke, hvordan man smittes. Smittede er ofte ekskluderede af familien og samfundet. I Delhi arbejder forskellige organisationer med information om og behandling af sygdommen.
“Sahara Michael’s Care Home & Salam Balak Trust” er et hjem i det sydlige Delhi med ca. 30 børn fra 5 til 15 år. Der er kun 4 fastansatte. Hjemmet ledes at en NGO som arbejder med AIDS/HIV i landet. Deltagernes opgaver kan være:

  • Give oplysninger om HIV, rettigheder og sociale forpligtelser.
  • Give rådgivning, undervisning i sundhed og hygiejne.
  • Underholdning ved hjælp af spil, engelsk undervisning.
  • Hjælpe med personlig pleje.
  • Hjælpe med lektier.
  • Hjælpe med spisning, servere mad og kreere en hyggelig “familie” atmosfære.
  • Hjælpe med at blive færdig til skolegang, kontrollere tøjet, følge dem i skole.

Udover de daglige opgaver, er ledelsen meget glad for at der organiseres kreative aktiviteter som tegning, sang, udflugter som picnics, tur til zoologisk have, museer etc. med børnene. Arbejdstiden er 5 timer per dag, 6 dage om ugen. Arbejdsstedet ligger ca. 20 minutter fra storbyen.

 
     
 

5. Sundhed og helbred (Delhi)
Deltagerne hjælper som oftest lægerne og sygeplejerskerne med at behandle patienterne. Muligvis vil du blive bedt om at hjælpe til med at ajourføre sygejournaler, personlig pleje og andre hospitalsrelaterede opgaver. Deltagerne i dette program skal have erfaring eller uddannelse inden for området.

 
     
 

6. Arbejde med fysisk handicappede (Bangalore)
Opgaverne kan fx være hjælp med påklædning, spisning, fysisk genoptræning eller basis engelskundervisning. Har du kreative evner, er du meget velkommen til at arrangere aktiviteter for dem. De handicappede er fra 5 år og opefter. Med omsorg og en struktureret hverdag, forsøger man at skabe et normalt liv med plads til arbejde, rekreation, kultur, venskab og familie, for beboerne i hjemmet.

Der tilbydes terapi, også til ikke fastboende, som for eksempel autistiske børn. De frivilliges opgaver kan også være at hjælpe med vedligeholdelse af bygningen og haven, madlavning, servering af mad, rengøring, holde beboerne med selskab og hjælpe med undervisningen.

 
     
 

7. Hjem for HIV smittede børn og ofre for børne-prostitution (Bangalore)
Hjemmet modtager frivillige med eller uden medicinsk erfaring.
Dette arbejdssted kender ikke noget til arbejdstider. Du arbejder og bor på hjemmet og bliver en del af arbejdsgruppen og hjælper til der, hvor der er behov. Opgaverne er forskellige, men vigtigst er en fælles hverdag. Du assisterer beboerne i deres hverdag med at leve et liv, som helst skal være så normalt som muligt.

 
     
 

8. Skoler for socialt dårligt stillede børn (Bangalore)
Som frivillig vil du komme til at assistere engelsklæreren, hjælpe med i kreative fag eller beskæftige børnene i deres fritid på skolen. Så snart du mener at kunne arbejde selvstændigt, vil du få lov til selv at overtage klassen.

 
     
 

9. Centre for forladte eller forældreløse børn (Bangalore)
På hjemmene er der børn og unge op til 16 år.
Arbejdstiden er 6 til 8 timer om dagen.
Deltagernes opgaver vil fortrinsvis være at undervise i engelsk. Hovedformålet med dette program er at fremme børnenes uddannelse og velvære. Opgaverne varier fra hjem til hjem og er naturligvis også afhængige af den frivilliges erfaring og interesser, fx undervisning i kunst, musik, dans, sport og andre fritidsaktiviteter. Derudover vil du muligvis skulle deltage i rengøringen, give børnene mad, hjælpe dem med deres personlige hygiejne og give en hjælpende hånd med andre opgaver, der skal løses på et børnehjem.

 
     
 

10. Arbejde med svagtseende eller blinde (Bangalore)
I dette hjem bor blinde og svagtseende børn og teenagers. De modtager undervisning, hjælp og omsorg. På hjemmet, som fungerer som et værested, tilbydes undervisning, arbejde, kultur.
Frivillige er indkvarteret på hjemmet og har ikke bestemte arbejdstider. Du læser højt for børnene, hjælper med undervisning, giver dem moralsk støtte og stimulerer dem i deres uddannelse. Hjemmets ledelse giver vejledning til frivillige.

 
     
 

11. Lokale kvinde udviklingsprojekter (Bangalore)
Kvinde udviklingsprojekter der har til formal at styrke kvindernes selvværd og derved hele familien gennem undervisning i sundhed og økonomi.

En del af programmet beskæftiger sig med miljø problematikken i samarbejde med det lokale samfund. Der er et bibliotek, hvor der blandt andet kan lejes legetøj.
Et projekt til forbedring af undervisningsprogrammer og håndværkskurser for børn i skoleferieperioden.
Arbejdsstedet giver mulighed for at lære om plantemedicin og økologisk landbrug. Du vælger et arbejdsområde efter ankomst.

 
     
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Indien
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER.

 
 
 
  Programpriser  
     
 
Delhi, Jaipur eller Bangalore
(inkl. 1 uges sprog- og kultur)

Uger

Pris inkl.
Golden Triangle

Pris ekskl.
Golden Triangle

4

8 500

7 875

5

8 850

8 225

6

9 200

8 575

7

9 550

8 925

8

9 900

9 275

9

10 250

9 625

10

10 600

9 975

11

10 950

10 325

12

11 300

10 625



 
     
 

Inkluderet i prisen

  • Modtagelse i lufthavn og transfer til hotel/vandrehjem. Lander man mellem klokken 24 og 6 om morgenen, skal chaufføren dog have 10 USD i drikkepenge!
  • 1 uges sprogkursus og kulturprogram i Delhi eller 2 uges sprogkursus og kulturprogram i Bangalore.
  • Transport til det frivillige arbejdssted.
  • Kost og logi under hele programmet (tre måltider dagligt). I den første uge på hotel med flersengsværelser. I anden del af programmet ved en indisk værtsfamilie eller på den institution, hvor du arbejder.
  • Hjælp og vejledning af lokal koordinator under hele opholdet.
  • Håndbog.
 
     
 

Ikke inkluderet i prisen

  • Udgifter til visum.
  • Forsikring.
  • Rejseudgifter Indien tur/retur.
  • Lommepenge.
  • Adgangsbilletter til museer etc.
  • Transport til og fra indkvartering og arbejdssted (ca. 20 kroner om dagen).
  • Ekstra kost og logi, hvis du kommer en dag for tidligt (ca. 200 kr.).
  • Transport til og fra Jaipur hvis dit frivillige arbejde foregår der (ca. 175 USD).
 
     
 

Inden du tager af sted
At deltage i frivilligt arbejde kræver modenhed, fleksibilitet, selvstændighed og lyst til at udføre socialt arbejde. Det er følelsesmæssigt krævende at arbejde med dårligt stillede mennesker, men det giver samtidig mulighed for at udføre et meningsfuldt arbejde, få unikke erfaringer og ikke at forglemme - en oplevelse for livet.

Det er en stor udfordring og kræver gode tilpasningsevner at bo og arbejde i Indien. Især i starten kan det synes overvældende at skulle tilpasse sig helt fremmede forhold, klare sig på et andet sprog etc. Tingene fungerer ikke, som du er vant til, folk reagerer ikke, som du ville forvente. Klimaet, maden, stemningen - alt er anderledes. I forbindelse med dit arbejde vil du dagligt blive konfronteret med en barsk social virkelighed og få oplevelser og erfaringer, der er meget forskellige fra turistens.

Forvent ikke, at der ligger et færdigt program til dig, når du begynder på arbejdet. Har du bestemt dig for at arbejde med børn, om det nu er på børnehjem eller i børnehaver, er det godt, at du selv har en idé om, hvordan man beskæftiger børn - håndarbejde, sport, leg etc. Brug din fantasi og vær kreativ.

 
     
  Bemærk
Det er ikke tilladt at drikke alkohol i programperioden, og der må ikke ryges i undervisningstiden. Mulighed for ændring af arbejdssted efter ankomst kan ikke garanteres.Ekskursionen til den gyldne trekant kan kun arrangeres ved ophold i Delhi eller Jaipur område.
 
     
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Indien
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER.

 
     
 
 
     
  Sommerprogram i Indien 1- 30. juli 2008

Sommerprogrammet kombinerer frivilligt arbejde på børnehjem med udflugter til ”den gyldne trekant”: Delhi, Agra og Jaipur. Læs mere om ekskursionen
Det frivillige arbejde er en udfordring, som giver et helt andet indblik i det indiske samfund, end almindelige turister vil få.

 
     
 

Programoversigt

  • Ankomst og afhentning i Delhi lufthavn den 1. juli
  • 1 uges sprog- og kulturprogram i Delhi
  • 14 dages frivilligt arbejde i Delhi-området
  • 1 uges ekskursioner
 
     
 

Sprog- og kulturprogrammet
Sprog- og kulturprogrammet består af 3-4 timers undervisning i hindi, gæsteforedrag om kultur og religion samt en times yogaundervisning om dagen.  

Introduktionsprogrammet er væsentligt for at kunne forstå og omgås den lokale befolkning under arbejdsopholdet.

I løbet af den første uge vil der også være tid til besøg på farverige markedspladser, gåture i mindre landsbyer omkring Delhi og en kulturaften organiseret af børnene fra børnehjemmet Anusaran.

Du indkvarteres på hostel/vandrerhjem den første uge af programmet.

Frivilligt arbejde på børnehjem i Delhi
Har du overskud til at give en masse opmærksomhed og kærlighed til børn, er frivilligt arbejde på et børnehjem måske noget for dig. På børnehjemmet vil dine opgaver fortrinsvist bestå i at være med til at undervise i engelsk. Derudover vil du muligvis skulle deltage i rengøringen, give børnene mad, hjælpe dem med deres personlige hygiejne og give en hjælpende hånd med andre opgaver, der skal løses på et børnehjem.

 
     
 

7 dages ekskursionsprogram i Delhi, Agra og Jaipur

1. dag Delhi: Det røde fort, bygget af Shahjahan i det 17e århundrede.
Chandni Chowk, en af Asiens største markedspladser.
India Gate, monumentet til minde om soldaterne som faldt under 1 verdenskrig.
2. dag Delhi: Quatab Minar og Lotus templet.
3. dag Delhi-Agra: 4 timers kørsel til Agra og Taj Mahal mausoleet.
4. dag Agra: Agra’s fort bygget i 1565.
Sikanadar, Kaiser Mughal af Akbar’s mausoleum.
Om aftenen indkøbstur.
5. dag Jaipur: Jaipur, ”the Pink City in Rajasthan” med ophold i Fatehpur Sikri.
6. dag Jaipur: Hawa Mahal bygget i 1799.
Jantar Mantar og City Palace.
7. dag Jaipur-Delhi: Tilbage til Delhi og sidste indkøbsmuligheder før afrejse.
Afrejse den 30. juli.
 
     
     
 

Pris sommerprogram
Pris for sommerprogrammet: 9 620 kr.
Ændringer kan forekomme.

 
 

Tilmeldingsformular

Tilmelding Indien
Tilmeldingsformular finder du ved at klikke HER.

   
       
 
   
       
  Generelle oplysninger    
       
 

Visum
Der kræves visum, som skal søges ved den indiske ambassade i Danmark, inden du tager af sted. Der udleveres ikke længere visum i lufthavnen. Da arbejds- eller frivilligt arbejdsvisum ikke består, skal du kun ansøge om et turistvisum. Det tager ca. 5 arbejdsdage. Betaling skal ske kontant. Ambassaden modtager ikke dankort/kreditkort.
Evt. forlængelse af visum efter ankomsten til Indien er meget vanskelig og gives kun undtagelsesvist.
Ansøgningsskemaet kan downloades fra: www.indian-embassy.dk

Den indiske Ambassade:
Vangehusvej 15
2100 København Ø
Tlf.: 39 18 28 88
Fax: 39 27 02 18
E-mail: indiavisa@email.dk

Visumafdeling har åbent mandag-fredag fra 09.30 til 12.00. Dit pas skal være gyldigt mindst 6 mdr. efter afrejsedato fra Indien. Husk 2 pasfotos. Prisen for visum er ca. 350 kr.

   
       
 

Rejseudgifter
Ønsker du at modtage et uforpligtende tilbud på flybillet til Indien kan du kontakte Exis’ rejsekonsulenter Maj eller Britta hos KILROY travels på keyaccount@kilroytravels.dk eller på direkte telefon 33 47 87 69 og 33 47 87.

En flybillet København – Indien t/r koster ca. 7600 kr. afhængig af årstid.

   
  April 2008  ©EXIS ApS    

Vaccinationer
Bemærk, at du skal begynde med vaccinationerne ca. 10 dage før din afrejse. Kontakt Rigshospitalets rejseservice, din egenlæge eller den Europæiske Rejseforsikring for flere oplysninger.

Klik på linket http://www.europaeiske.dk/Default.asp?agentid=7010051 og se under ”Spørgsmål og svar”, bogstav V (for vaccinationer) for oplysninger.
Eller se på www.vaccination.dk.

www.rejse-vaccinationer.dk.
www.rejsemedicin.dk hvis du bor i Jylland.
www.rejsedoktor.dk for andre byer.

       
       
  Arbejdstilladelse
Tilmelder du dig arbejdsprogrammet der er ulønnet, opfattes dit ophold som en kulturel udveksling, hvor det ikke er nødvendigt at søge arbejdstilladelse.
   
       
       
  Deltagelse
Det forventes, at kursusdeltageren regelmæssigt følger det kursus, han eller hun har tilmeldt sig. Udeblivelse fra undervisning, arrangementer og arbejdsophold berettiger ikke til refundering.
   
       
       
  Nationale helligdage
Undervisningen bortfalder på nationale helligdage.
   
       
       
  Reklamation
Eventuelle reklamationer under kursus- og arbejdsophold skal straks gøres gældende over for skolens ansvarlige ledelse.
   
       
       
  Forsikringsforhold
Kursusdeltagere er ikke forsikrede gennem EXIS. Det tilrådes derfor, at man selv tegner de nødvendige forsikringer. Forsikringsvilkår tilsendes gerne.
Yderligere oplysninger om forsikring, prisberegning eller police tegning kan hentes ved at klikke på: www.europaeiske.dk/
   
       
       
 

Afbestillingsforsikring
Det tilrådes at tegne en afbestillingsforsikring, der dækker det beløb, der kan kræves betalt. Afbestillingsforsikringen dækker bl.a. ved egen og nærmeste families sygdom.
Klik her: www.europaeiske.dk/

   
       
       
  Ansvar
EXIS optræder som agent for de nævnte skoler og kan ikke påtage sig ansvar for eventuelle ændringer, som skolerne måtte have foretaget efter at informationsmaterialet blev trykt.
   
       
       
  Trykfejl
Der tages forbehold for trykfejl.
   
       
       
  Bemærk
Selvom EXIS altid bestræber sig på at levere den bedste service, kan man ikke forvente europæiske standarder. Efter tilmelding modtager du en håndbog med tips, gode råd og yderligere oplysninger. For at få alt til at fungere optimalt kræves der en personlig indsats fra deltagernes side.
   
       
 
   
       
Betalingsbetingelser
       
       
 

Tilmelding - depositum
Ved tilmelding opkræves et depositum på kr. 1.650. Restbeløbet indbetales 6 uger før kursusstart. Ved tilmelding senere end 6 uger før kursusstart opkræves det fulde beløb.
Efter modtagelse af dit tilmeldingsskema reserverer vi plads og sender dig en bekræftelse, håndbogen samt faktura. Senere i forløbet vil du modtage detaljerede oplysninger om arbejdssted og indkvartering.

   
       
       
 

Annullering
Annulleres tilmelding inden modtagelse af oplysninger om værtsfamilie, refunderes depositum og evt. restbeløb fratrukket kr. 825. Annulleres tilmelding efter modtagelse af værtsfamilies adresse, refunderes depositum ikke, medens restbeløbet refunderes minus 25%. Efter påbegyndt ophold vil tilbagebetaling ikke finde sted.

   
       
       
 

Rejseudgifter
Alle priser er eksklusiv rejseudgifter. Mail til info@exis.dk for et uforpligtende tilbud på flybillet.

   
       
       
 

Priser
Alle priser er opgivet i danske kroner.

   
       
       
 

Prisændringer
EXIS forbeholder sig ret til prisændringer, såfremt ændrede valutakurser eller andre omstændigheder, der ligger uden for vor kontrol, berettiger hertil.

   
       


Dansk | Engelsk | EXIS | Kontakt os | Sitemap | © 2007-2008 | Opdateret: 17-02-2008