EXIS HOME
EXIS Sprog- kultur- og arbejdsophold Dansk   Engelsk  
EXIS - A-Z
Nepal
Introduktion
Sprog- og kulturprogram
» Program A » Program B
Startdatoer arbejde
Startdatoer sprog
Programpriser
» Sommerpogram
Sommerpogram pris
Tilmelding Nepal
Generelle oplysninger
Betalingsbetingelser
Referencer
A til Z

Forside » Nepal A-Z    
       
  Nepal A-Z    
       
  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - Æ - Ø - Å
       
 
       
  A    
 

Aktiviteter
At så mange turister vælger Nepal skyldes i mange tilfælde de gode muligheder for trekking, men landet har et væld af andre aktiviteter at byde på. White water rafting og kajaksejlads er meget populært, især på Trisuli-floden nær ved Kathmandu. Derudover er der mulighed for at tage på safari i Terai, det sydlige lavland, og bl.a. i Kathmandu-dalen tilbydes mountain biking. Er du til mere spirituelle aktiviteter, er et væld af kurser, yoga, meditation osv.

   
       
 
» Top
   
  B    
 

Befolkningen
Nepals befolkning på ca. 23 mio. er sammensat af 11 forskellige folk eller stammer. Landet er så varieret, at den besøgende kan opleve enhver form for livsstil lige fra ”stenalderen” længst vestpå og højt oppe i bjergene til Kathmandus jetset. Nepal er i enhver henseende en smeltedigel, hvor forskellige folk, kulturer og religioner mødes og blandes, især i byområderne.

   
       
 
» Top
   
  C    
       
 
» Top
   
  D    
 

Drikkepenge
I bedre restauranter i Kathmandu gives der 10 % i drikkepenge, hvis servicen har været god. Til taxichauffører og i billige restauranter er det ikke nødvendigt at give drikkepenge. Er du på trekking-tur, er det kutyme at give bærerne omkring 100 rupees om dagen.

   
       
 
» Top
   
  E    
 

Elektricitet
Elektricitet: 220 volt. Du kan ikke rene med, at der elektricitet i de små landsbyer.

   
       
 
» Top
   
  F    
 

Flora og fauna
Der er over 6500 træ- og blomsterarter i Nepal. Derudover er dyrelivet meget varieret med 800 fuglearter og eksotiske dyr som Bengaltigeren, sneleoparden samt elefant, bjørne, aber og sjakaler.

   
       
 

Forsikring
Den offentlige rejsesygesikring dækker ikke, når du rejser uden for Europa. Derfor skal der tegnes en rejseforsikring. Vi anbefaler, at du tegner en rejseforsikring hos Europæiske Rejseforsikring.

   
       
 
» Top
   
  G    
 

Geografi
Nepal kan deles op i tre geografiske hovedregioner: Himalaya-regionen er dækket af sne året rundt. Bjergregionen har et subtropisk klima. Denne region dækker over 64 % af det totale landområde. Terai-regionen, det sydlige lavland, der spænder over ca. 17 % af landområdet. Klimaet er tropisk, men i december og januar kan minimumstemperaturen falde til 1-5 grader.

   
       
 
» Top
   
  H    
 

Husk

  • Lille rejseapotek (plaster, antiseptisk middel, aspirin, middel mod diarré osv.)
  • Insektmiddel (de, der er til rådighed i Nepal, er ofte ikke tilstrækkeligt effektive)
  • Solcreme og sunblock (solen er meget stærk)
  • Fodtøj, der er vaskbart (vejene i Nepals landområder er uasfalterede og mudrede i regntiden)
  • Gammelt og behageligt arbejdstøj
  • Handsker
  • Hat til beskyttelse mod solen
  • Moskitonet
  • Kamera og ekstra film
  • Lommelygte
  • Specielt for trekking-turen:
  • Sovepose
  • Gode, behagelige vandresko
  • Let regnfrakke
  • Let lag-på-lag tøj, så man kan tage tøj af og på efter behov
   
       
 
» Top
   
  I    
 

Internet
Mulighederne for at benytte Internettet i større byer i Nepal vokser i hurtig fart, samtidig med at prisen falder. I Kathmandu og andre større byer er der adskillige internetcafeer, hvor du kan sende e-mails og surfe på nettet til rimelig pris. På landet er der ofte hverken mulighed for at benytte Internet eller telefon. Derimod er der gode muligheder i Chitwan-regionen, hvor de frivillige arbejdere som regel placeres. I den første uge, hvor du indkvarteres på samarbejdspartnerens hostel, kan du benytte deres Internet faciliteter for et mindre beløb.

   
       
 
» Top
   
  J    
       
 
» Top
   
  K    
 

Klimaet
Nepals klima varierer alt efter, hvor i landet, du befinder dig og spænder lige fra tropisk til arktisk. Terai-regionen har varmt og fugtigt klima, mens midterregionen er mere tempereret. Nepals klima kan opdeles i regnsæson og tør sæson. Den tørre sæson går fra oktober til maj, hvorefter regnsæsonen fortsætter til september. I regnsæsonen er landet ofte oversvømmet, især i den sydlige del. Det er generelt varmest i maj og juni og koldest i december og januar. Om sommeren bruges der som hovedregel let påklædning, da der på trods af nedbøren er varmt.

   
       
 

Kulturelle begivenheder
Året rundt er der et væld af kulturelle begivenheder i Nepal. Alle Nepals etniske grupper har deres egne festivals, der bliver fejret hjemme, i templerne eller på andre offentlige steder. Disse festligheder er et centralt element for nepaleserne, og der er altid stor folkelig deltagelse. Der er ofte tale om religiøse hinduistiske eller buddhistiske festligheder, der giver besøgende en værdifuld mulighed for at få et indblik i den nepalesiske kultur.

   
       
 
» Top
   
  L    
 

Leveomkostninger
Nepal er et meget billigt land at rejse og leve i. Du kan klare dig for $15 om dagen, hvis du holder dig til billige hoteller og lokal mad. Bemærk, at du under hele programperioden får kost og logi – du får derfor ikke behov for andet end lommepenge i denne periode.

   
       
 

Lufthavn
Du bliver afhentet i lufthavnen og transporteret til overnatningssted. Husk at sende os din ankomstdato, -tid og flynummer. Skulle du mod forventning ikke træffe vor kontaktperson i lufthavnen, på grund af strejke eller ekstra sikkerhedskontrol i lufthavnen, fly forsinkelse skal du tage en taxa til:
Hotel Excelsior
Narsingh Chwok Marga
Thamel, Kathmandu , Nepal
Tel: +977-1-4 257 748 eller 4 701 566
Husk at gemme kvitteringen til refundering af dine udgifter.

   
       
 
» Top
   
  M    
 

Mad
Den nepalesiske mad består som hovedregel af ris, grøntsager i karry, linsesuppe og ind imellem kød (intet oksekød, da koen regnes som hellig i Nepal!). Maden er ikke specielt stærk. I store byer som Kathmandu er udbuddet større, og der kan fås mad fra hele verden. Spis ikke mad, der ikke har været kogt eller stegt, eller som ikke kan skrælles. De lokale drikker normalt mild te. Du kan finde vand på flaske alle steder (drik aldrig vand direkte fra hanen).

   
       
 

Medbring
Det er altid en god ide at medbringe fotos af din familie, venner eller andet for at vise dem din hverdag og starte en samtale (især i begyndelsen, hvor dine sprogkundskaber endnu er begrænsede). Du kan evt. medbringe legetøj, tegneredskaber eller andre små gaver til børnene.

   
       
 

Miljøproblemer
På grund af mangel på landbrugsjord og stor befolkningstæthed er der mange, der er begyndt at rydde skovområder med henblik på at opdyrke jorden. Derudover har den manglende genplantning af træer skabt udbredt jorderosion og vandforurening, eftersom den livsvigtige landbrugsjord rives løs under monsunens voldsomme regnskyl og transporteres via floder ud i havet. Den nepalesiske landbefolkning er i høj grad afhængig af det naturgrundlag, der i stadig stigende grad er truet.

   
       
 
» Top
   
  N    
       
 
» Top
   
  O    
       
 
» Top
   
  P    
 

Penge
Nepal har moderne bankfaciliteter, og i større hoteller, butikker og restauranter accepteres der normalt betaling med kreditkort. Du kan veksle penge i banker, større hoteller og i lufthavnen. Rejsechecks kan veksles overalt i landet. US dollars og engelske pund accepteres de fleste steder i landet. Forsøg at veksle store sedler, så ofte du kan, eftersom mange små butikker, transportmidler osv. sjældent kan give tilbage på store sedler.

   
       
 

Politik
I 1991 indførte kongeriget Nepal et demokratisk system indenfor rammerne af det konstitutionelle monarki. Det har dog vist sig svært at tilpasse sig til et sådant system, som landet ikke har tradition for. Det nepalesiske kommunistparti har i ca. 6 år kæmpet mod regeringen, hvilket har skabt en ustabil situation i landet.

   
       
 

Post
Nepals postvæsen er utroligt langsomt – det kan tage op til flere måneder at sende eller modtage breve og postkort. Derudover er der ikke gadeadresser i hele landet. Det er ikke sikkert at sende og modtage pakker via det nepalesiske postvæsen, da de ofte bliver åbnet, og der er risiko for, at værdier ”forsvinder”. Skal du sende eller modtage noget af værdi, brug da private firmaer som DHL, UPS eller lignende. Benyt samarbejdspartnerens adresse, hvis du skal modtage pakker eller vigtige breve.

   
       
 

Påklædning
Nepals klima er meget varieret. Så medbring lettere vintertøj til trekking-turen, selvom du tager til Nepal om sommeren. Kvindelige deltagere rådes til ikke at bære korte nederdele eller T-shirts uden ærmer, da det er nepalesisk tradition, at kvinder holder det meste af kroppen tildækket. Landeveje er ikke asfalterede. Det er nødvendigt at tage gode vandresko med.

   
       
 
» Top
   
  Q    
       
 
» Top
   
  R    
 

Rejseudgifter
Rejseudgifter er ikke inkluderet i prisen. Ønsker du at modtage et billigt uforpligtende tilbud på flybillet til Kathmandu kan du kontakte Exis ’ rejsekonsulent Helle, hos KILROY travels keyaccount@kilroytravels.dk eller på direkte telefon 33 26 09 81. Husk at gøre opmærksom på, at du rejser gennem EXIS.

   
       
 

Religion
Religion er meget vigtig for nepaleserne. Omkring 90 % bekender sig til hinduismen, men i praksis kan det være svært at skelne mellem buddhister og hinduister, eftersom de i et vist omfang benytter de samme helligdomme. De resterende procenter er kristne eller muslimer. Til forskel fra i Vesten er religionen en integreret del af det nepalesiske dagligliv, og om morgenen samles folkene i de mange templer for at bede. I oktober og november afholdes der religiøse festivaler som varer flere uger. Derfor er der ingen programstart i disse måneder.

   
       
 
» Top
   
  S    
 

Seværdigheder
På UNESCOs liste over verdens mest værdifulde kultur- og naturarve er der inkluderet 10 bevaringsværdige monumenter og områder fra Nepal. 2 af dem er de beskyttede naturområder Everest Nationalpark og Chitwan Nationalpark, mens den kulturelle arv omfatter Lumbini, Buddhas fødested, samt 7 andre buddhistiske og hinduistiske templer og monumenter, der alle er beliggende i Kathmandu-dalen. Dalens tre antikke byer Patan, Kathmandu og Bhaktapur giver et imponerende, arkitektonisk udtryk for Kathmandu-dalens religiøse, politiske og kulturelle liv.

   
       
 
» Top
   
  T    
 

Telefon
Du kan foretage langdistanceopkald fra en del små butikker i Kathmandu og andre store byer. Det er dog forholdsvist dyrt. Den hurtige udvikling indenfor internetområdet giver derimod mulighed for at ringe billigt via Internet. Du skal ikke regne med, at der er telefon i de små landsbyer.

   
       
 

Transport
Infrastrukturen er ikke særligt udviklet i Nepal. Vejnettet er forholdsvist dårligt, selvom der i de sidste årtier er bygget nogle moderne veje. Ellers er der i store dele af landet kun stier og uasfalterede veje.

   
       
 

Trekking
Den bedste sæson for trekking er mellem september og december, men marts og april er også er populære måneder. På Annapurna-ruten vil du komme til at overnatte i højder op til 4500 meter , så det er vigtigt med en god og varm sovepose. Vær opmærksom på, at Nepals miljøproblemer i høj grad er påvirket af bl.a. trekkerne, så forsøg at forstyrre den økologiske balance mindst muligt ved ikke at smide affald på trekking-ruten.

   
       
 
» Top
   
  U    
       
 
» Top
   
  V    
 

Vaccinationer
Seruminstituttet anbefaler generelt vaccinationer mod tyfus, difteri, hepatitis A, japansk hjernebetændelse, meningitis samt evt. malariatabletter.
Udlandsvaccinationen v/ Statens Seruminstituts råd og vejledning i forbindelse med vaccinationer se: www.vaccination.dk/
Rejser du gennem EXIS kan du få rabat på vaccinationer se: www.rejse-vaccinationer.dk
Bor du i Jylland, kan du finde gode priser i Århus her: www.rejsemedicin.dk
For andre byer se www.rejsedoktor.dk under klinikker.

   
       
 

Visum
Der kræves visum, som fås ved ankomst i Kathmandus lufthavn. Et turistvisum koster $30 og gælder op til 60 dage. Derefter skal visum forlænges til 30 eller 60 dage ekstra (koster $50 for 30 dage). Du kan højst blive i Nepal 150 dage på et visumår. Husk at medbringe 2 pasfotos. I visumansøgningen skal du angive, at du kommer til Nepal som turist. Ansøgningsskemaet kan downloades fra følgende hjemmeside: Klik
Påtænker du at være længere end 12 uger i landet, skal du huske at bestille en flybillet med enten en åben retur rejsedato, eller en billet som tillader, at hjemrejsedatoen kan ændres.

   
       
 
» Top
   
  W    
       
 
» Top
   
  X    
       
 
» Top
   
  Y    
       
 
» Top
   
  Z    
       
 
» Top
   
  Æ    
       
 
» Top
   
  Ø    
 

Økonomi
Nepal er blandt verdens fattigste og mindst udviklede lande, og ca. halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Størstedelen af landsbybefolkningen lever på samme måde, som deres forfædre – uden rindende vand, elektricitet, telefon, læger eller asfalterede veje. Landbruget er det vigtigste erhverv i Nepal. Det forsørger over 80 % af befolkningen og står for 40 % af landets BNP. Ris er den vigtigste afgrøde, og der dyrkes desuden majs, hvede, sukkerrør, jute m.m. Selvom regeringen siden 1991 har forsøgt sig med økonomiske reformer for at sætte skub i økonomien, har den politiske ustabilitet (5 forskellige regeringer i de sidste 5 år) gjort, at det har været vanskeligt at gennemføre de vigtige reformer, som landet har behov for.

   
       
 
» Top
   
     
       
 
» Top
   
       


Dansk | Engelsk | EXIS | Kontakt os | Sitemap | © 2007-2008 | Opdateret: 17-02-2008