 |
 |
 |
 |
|
Forside » Ecuador A-Z |
|
|
| |
|
|
|
| |
Ecuador A-Z |
|
|
| |
|
|
|
| |
A -
B -
C -
D -
E -
F -
G -
H -
I -
J -
K -
L -
M -
N -
O -
P -
Q -
R -
S -
T -
U -
V -
W -
X -
Y -
Z -
Æ -
Ø -
Å |
| |
|
|
|
| |
|
| |
|
|
|
| |
A |
|
|
| |
Analfabetisme
Selvom over 85 % af Ecuadors voksne befolkning of-ficielt kan læse og skrive, så er der mange mennesker i de fattige befolkningsgrupper, der reelt er funktionelle analfabeter. Dette gælder især på landet, blandt den ældre generation og i de oprindelige samfund. Du kan med andre ord ikke forvente at en ældre indianerkvin-de er i stand til at læse og forstå et kort eller en ned-skrevet adresse.
|
|














|
| |
|
|
| |
|
|
| |
B |
|
| |
Baños
3 timer sydøst for Quito ligger den lille by Baños, der er berømt for sine termale kilder. Byen er udgangspunkt for ture til Amazon-bassinet, og der er mulighed for en lang række ekskursioner og ture. River-rafting, hesteridning, mountain biking og længere jungleture.
|
|
| |
|
|
| |
Befolkning
En af de mest fascinerende aspekter ved Ecuador er den enestående etniske mangfoldighed. De etniske minoriteter, især højlandsindianerne er ganske velorganiserede og fremsætter ofte territoriale og andre krav overfor centralregeringen. I Amazon-området og i højlandet medfører dette gradvist, at landområder overdrages til indianergrupper. De traditionelle politiske, retslige og religiøse systemer i disse samfundsgrupper accepteres også typisk af regeringen. Til eksempel kan nævnes, at naturreligioner og shamanisme er udbredt blandt de ofte isolerede indianerstammer i Amazon-området, og at højlandsindianerne har deres egne jordpolitikker, der til en vis grad er baseret på fælleseje.
Det store socioøkonomisk og kulturelle skel i Ecuador går mellem mestizerne og de hvide, og de andre befolkningsgrupper. Unge mennesker fra mellem- eller overklassen i Quito eller Guayaquil vil ofte have en livsstil, der minder om den vesteuropæiske eller nordamerikanske. Velhavende familier sender typisk deres børn på privatskole og på amerikanske uddannelsesinstitutioner. Blandt denne befolkningsgruppe er det ofte mere normalt at gøre sine indkøb i Miami end på et lokalt indianermarked.
Blandt de fattige befolkningsgrupper er virkeligheden selvsagt en helt anden og afhænger meget af etnisk tilhørsforhold
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
C |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
D |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
E |
|
| |
Elektricitet
110V, 60Hz AC Du kan med andre ord ikke bruge elektriske apparater købt i Europa, med mindre du medbringer en transformer.
|
|
| |
|
|
| |
El Niño
El Niño fænomenet ramte Ecuador hårdt i 1997-98; især befolkningen ved Stillehavskysten led under kraftige oversvømmelser, fiskedød og generel ødelæggelse. Naturkatastrofen gjorde ondt værre i en generelt lavt prioriteret kystregion, hvor fattigdommen kan være meget stor. Kystbyer som Esmeraldas, ”smaragder” på spansk og falsk reklame, eller Babahoyo er stadig under langsom genopbygning, og kan generelt ikke anbefales som rejsemål.
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
F |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
G |
|
| |
Galapagos
De vulkanske øer ud for Ecuadors kyst, som gav Charles Darwin inspiration til teorien om ”evolution ved naturlig udvælgelse”, har en helt unik flora og fauna, der ikke findes andetsteds på kloden. Med mindre budgettet er meget stramt, er det et absolut must at besøge Galapagos, når du alligevel er i Ecuador. Hver ø har sin egenart, og højdepunkterne på Galapagos omfatter dykning med søløver og havskildpadder, vandreture på de vulkanske øer omgivet af leguaner, kæmpeskildpadder og fugle i tusindvis. Det er dyrt at besøge Galapagos-øerne, da regeringen forsøger at begrænse antallet af besøgende i et forsøg på at bevare dette enestående økologiske laboratorium. Skolen arrangerer ture til øen på båden ”The Beagle”, og de mange tour-operatører i Quito har ofte tilbud på ture.
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
H |
|
| |
Højdepunkter
Udover dit sprogophold på én af Latinamerikas bedste skoler, er der utallige muligheder for at få uforglemmelige oplevelser i Ecuador. Som tidligere nævnt er mangfoldigheden enestående, og hver region byder på sine seværdigheder.
I højlandet omfatter attraktionerne Quitos koloniale centrum, kirker og katedraler, indianermarkederne i Otavalo og Saquísili, de termale kilder i Baños og Papallacta, Cotopaxi og Chimborazo-vulkanerne, den smukke by Cuenca i syd og de mange naturreservater. Det er vanskeligt at forestille sig noget smukkere end en cykeltur fra Baños ned ad Andesbjergene til Puyo – indgangen til de enorme jungleområder. Det skulle da lige være togturen fra Ibarra tre timer nord for Quito til San Lorenzo ved Stillehavskysten eller…
Ved kysten er den store havneby Guayaquil et besøg værd, Manta og Atacames byder på sandstrande og små fiskerlandsbyer, og Machalilla nationalparken med Isla de la Plata-øen er kendt for dykning ved koralrev, fuglekolonier, delfiner og hvaler fra juni til oktober.
Amazon-bassinet – el Oriente – er en helt anden verden. Transport til mange af byerne foregår kun per båd. Området er hjemsted for en lang række større og mindre indianersamfund såsom cofan, shaur og huaorani. Mange inidanerlandsbyer kan kun nås med motoriseret kano ad Napo-floden og dens vidt forgrenede net af bifloder. De bedste byer at arrangere jungleture fra er Baños, Tina, Coda og Misahualli.
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
I |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
J |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
K |
|
| |
Kriminalitet
Der er mange fattige mennesker i Ecuador. Faktisk er det et de lande i Sydamerika, der har den største økonomiske ulighed. Dette medfører, at der nogle steder er forholdsvis høj kriminalitet. De større kystbyer, især Guayaquil og Esmeraldas, er kendt for deres lommetyve og anden kriminalitet. Problemet er mindre i Quito, og kan ofte imødekommes med omtanke og sund fornuft. I offentlige transportmidler og i den gamle by skal du være ekstra påpasselig. Brug rygsækken som en ”mavesæk” – så kan du altid holde øje med dine ejendele. Forsøg at undgå at fremvise dyre ure, smykker eller mange penge i fattige bydele. På skolen er der mulighed for at opbevare værdigenstande sikkert, og skolen giver tips og gode råd, så du undgår ærgerlige oplevelser.
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
L |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
M |
|
| |
Mad og drikke
Quito og Guayaquil byder på alt fra traditionel ecuadoriansk mad over amerikansk fastfood til kinesisk mad, sushi og argentinske bøffer. Udenfor de større byer er menukortet ofte mere ydmygt, men man kan altid få et velsmagende måltid mad til en billig penge. Typiske retter omfatter kylling med ris og søde, stegte bananer eller en omgang frisk fisk stegt i kokosolie serveret med ris og salat. Læskedrikke fås overalt, og det store hit er friskpresset frugtsaft. Du kan skylle en støvet bustur ned med et glas friskpresset ananas, papaya, mango, chirimoya, ”tomate de arbol”, eller dusinvis af andre eksotiske frugter. De fleste steder frarådes det at drikke postevand fra hanen, så hav altid en flaske mineralvand ved hånden. Ecuadorianerne er typisk øl og romdrikkende. Priserne er rimelige, men pas på med den lokale aguardiente - sukkerrørsrommen, der især ved kysten kan købes frisk aftappet til under en femmer literen; besparelsen kan blive noget af en hovedpine!
|
|
| |
|
|
| |
Medbring
De fleste fornødenheder kan købes i Quito, men importerede varer af god kvalitet er generelt ikke meget billigere end i Danmark. Medbring en god sovepose, hvis du planlægger at opholde dig i Andesbjergene eller bestige en af vulkanerne. Gode vandresko er det også en god ide at medbringe hjemmefra. Skostørrelser over 43 kan være vanskelige at få i Ecuador.
Specielt til arbejde i naturreservater:
- Gummistøvler
- Regnfrakke
- Lommelygte
- Lagner eller sovepose
- Insektmiddel
- Solcreme
- Vandflaske
- Badetøj
- Lille lommekniv
- Solbriller
- Plastikposer til at holde bagagen tør
- Kikkert
- Pga. fugtigheden anbefales det at medbringe let tøj, der er nemt at tørre. Til Guandera reservatet bør medbringes varmt tøj pga. nattetemperaturen i højlandet.
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
N |
|
| |
Nationalparker
Siden Galapagos-øerne blev landets første nationalpark i 1959 er en række andre beskyttede områder kommet til, bl.a. den majestætiske Cotopazi-vulkan to timer syd for Quito. Alle større økoregioner i Ecuador har i dag et eller flere beskyttede områder, og private naturreservater skyder op overalt. Et af disse, SierrAzul-reservatet, er en ”Cloud Forest” beliggende 3 timers kørsel fra Quito ved Antisana-bjergets fod. Skolen arrangerer undervisning og guidede ture i reservatet.
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
O |
|
| |
Omgangsformer
Ecuadorianerne er et venligt og imødekommende folkefærd. Husk på, at omgangsformen er mere formel og mindre direkte end i Danmark. Hvis du skulle ryge ind i et bureaukratisk virvar eller på anden måde blive udsat for situationer, hvor tingene fungerer meget anderledes end derhjemme, er det vigtigt at beholde overblikket og ikke blive ophidset. Det vil normalt blot forværre situationen.
|
|
| |
|
|
| |
Otavalo
Næst efter Galapagos, der i alle henseender er noget for sig, er Otavalo en af Ecuadors store attraktioner. Byen ligger godt to timer med Panamericana vejen nord for Quito ved en smuk bjergsø. Markedet om lørdagen er en fantastisk oplevelse. Indianerne kommer ned fra de omkringliggende landsbyer i bjergene med deres grøntsager, dyr og tekstiler, som afsættes på det enorme marked i byens centrum. Otavalo-indianerne er nogle af de mest velorganiserede i Ecuador, og der lægges stor vægt på traditionelle klædedragter og samfundsformer.
Morgenduelige må ikke gå glip af dyremarkedet, der starter ved solopgang. Det er et enestående og larmende skue, hvor køer, gryntende grise, heste, høns og lamaer skifter hænder, medens indianerkvinderne fyrer op under stegte pattegrise og den store delikatesse, cuy, grillet marsvin. Skolen arrangerer ofte ture til Otavalo.
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
P |
|
| |
Penge
Det anbefales, at du medbringer kontanter (amerikanske dollars) og et internationalt kreditkort.. Skolen tilbyder at veksle valuta og er behjælpelig med pengeoverførsler mv. Kreditkort kan benyttes i de fleste finere forretninger og restauranter i storbyer og på turiststeder, men der skal til tider betales et gebyr på 5-8 % herfor. Rejsechecks anbefales ikke, da de ikke accepteres i alle banker. Den ecuadorianske møntfod var indtil starten af 2000 sucren, men nu er den amerikanske dollar indført som valuta for at skabe økonomisk stabilitet.
|
|
| |
|
|
| |
Politik
Politik i Ecuador adskiller sig ikke radikalt fra de andre sydamerikanske lande; militærdiktaturer i 70’erne, spirende demokrati i 80’erne og turbulens i 90’erne. I forhold til naboerne Peru og Colombia har Ecuador undgået ødelæggende borgerkrige og terrorisme. På linie med mange andre latinamerikanske lande sidder et landbaseret oligarki og en traditionel velhaverklasse i byerne på en stor del af magten i landet. Demokratiet overskygges jævnligt af politiske skandaler, korruption på højeste plan og en forstemmende mangel på civile dyder i den ledende politiske og økonomiske klasse. Ecuador fik i 1998 ny forfatning og præsident.
|
|
| |
|
|
| |
Prisniveau
Ecuador er et af Latinamerikas billigste lande at leve og rejse i. En ydmyg hotelovernatning kan fås for under 50 kroner og mere skulle det heller ikke koste at rejse med bus fra Quito til kysten eller junglen. De traditionelle indianske markeder i Otavalo og Saquisilí er kendt for deres farvestrålende tekstiler og kunsthåndværk, og Cotacachi tre timer nord for Quito er kendt for billige lædervarer. Husk at forhandle om prisen, når du køber tekstiler, traditionelt kunsthåndværk eller andre varer, der ofte er i høj kurs hos turister og andre rejsende – det forventes på de fleste udendørsmarkeder, og så får du også brugt dine spanskkundskaber!
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
Q |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
R |
|
| |
Religion
Overvejende romersk-katolsk med mindre protestantiske trossamfund. I de oprindelige befolkningsgrupper blandes den katolske tro ofte med traditionelle religioner eller de to trosretningen fungerer side om side.
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
S |
|
| |
Sprog
Ecuador har to officielle sprog: spansk og quechua, det gamle sprog fra inkatiden, som især tales af indianerne i højlandet. Vær opmærksom på at ikke alle etniske mindretal taler flydende spansk. I Ecuador tales spansk efter den latinamerikanske model; det vil sige at de svære ”th”-lyde i højspansk afløses af et ”s”, og at nogle ord har forskellig betydning. En spansk bil, ”coche”, er ”carro”, når man kører i den hedder det ”manejar” og ikke ”conducir”, osv.
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
T |
|
| |
Transport
Ecuador generelt og Quito i særdeleshed har en veludviklet infrastruktur, når man tager landets geografiske karakteristika i betragtning. På en lang dagsrejse med bus vil du kunne komme fra Stillehavet til Amazon-bassinet. Ecuadors hovedarterie er Panamericana vejen; den gamle kongevej fra inkatiden, der går fra nord til syd i landet. Ad Panamericana kan du i princippet rejse fra Ildlandet i Chile i syd til Mexico i nord. På kortere ture er det en stor oplevelse at tage busser, medens lange ture til f.eks. den sydlige del af landet, Amazonjunglen og Galapagos-øerne med fordel kan foregå med indenrigsfly til rimelige priser. De fleste steder i landet kan nås med en flyvetur på en halv til en hel time, medens Galapagos-øerne ligger to en halv time med fly stik vestpå.
I Quito er de foretrukne befordringsmidler de forskellige typer bybusser og taxaer. Skolen ligger et par minutters gang fra 6 store buslinier. Billetter koster typisk 1-2 kroner, alt efter om du rejser med den billige eller den ”dyre” bustype. Du køber billetten ved indstigning, og det er en god ide at have aftalt beløb parat. Taxaer koster typisk 5-10 kroner for kortere afstande indenfor byområdet. Hvis taxaen ikke har taxameter eller det er gået i stykker, skal du aftale pris på forhånd – ecuadorianske taxachauffører adskiller sig ikke fra andre i denne branche på dette område!
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
U |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
V |
|
| |
Vejret
Ecuador ligger på Ækvator, men klimaet er helt afhængigt af den region og den højde, du befinder dig i. Det er således en god ide at pakke kufferten med tanke på, om du ønsker at dase på en tropisk strand eller bestige en af de sneklædte vulkaner. Selvom klimaet varierer kraftigt efter region, er der to årstider i Ecuador, regntiden (”vinter” fra december til maj) og den tørre tid (”sommer” fra juni til november). I regntiden er der typisk kraftige regnskyl hen på eftermiddagen, hvorefter solen igen titter frem.
I kystregionen og i Amazon-området er der varmt året rundt, meget varmt. Temperaturen kan let komme op på 30 grader i skyggen, hvilket kombineret med en høj luftfugtighed kan få de fleste til at svede. I Andesbjergene kan det blive koldt og regnfuldt oppe i højderne, medens klimaet er behageligt subtropisk i dalene, hvor de fleste mennesker bor.
Galapagos er som på alle andre område speciel; her er der tørt og tempereret klima stort set året rundt.
Vejret i Quito er kendt for dets uforudsigelighed. På en og samme dag kan der være overskyet, efterfulgt af kraftigt solskin, herefter en kort men heftig regnbyge, hvorefter solen igen titter frem, osv., osv. Især i regntiden vil der typisk komme en kraftig men kortvarig byge hen på eftermiddagen. Generelt er vejret i Quito dog særdeles behageligt med 18-25 grader og solskin i dagtimerne. Medbring under alle omstændigheder en god sweater og godt fodtøj. De færreste vil opleve at være i Ecuador uden at gennemrejse adskillige klimazoner, og nætterne i Quito er kølige.
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
W |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
X |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
Y |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
Z |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
Æ |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
Ø |
|
| |
Økonomi
De senere år har været præget af en meget turbulent økonomisk situation med kraftig inflation og hyppige devalueringer. Dette betyder på den ene side, at du får mere for dine danske kroner eller dollars, men kan være katastrofalt for en familie, der skal leve på en månedlig pension på 200 kroner eller en folkeskolelærer, hvis løn ikke er steget i fem år. De skrappe økonomiske kure, som regeringen mod kraftige protester jævnligt forsøger at gennemføre, betyder, at der har været prisstigninger på bl.a. transport og energi, hvilket rammer især de fattige befolkningsgrupper.
|
|
| |
|
|
|
| |
Å |
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|